Annonce
Udland

Nødhjælp sendes nu til Gaza via flydende anløbsbro

Soldater fra den amerikanske hær og flåde har bygget en midlertidig anløbsbro, som nu anvendes til at få bragt humanitær hjælp frem til indbyggerne i Gazastriben. Foto: U.s. Army Central/Reuters
Lastbiler med nødhjælp kørte tidligt fredag over flydende anløbsbro og bragte nødhjælp ind i Gazastriben.

En midlertidig flydende anløbsbro, som det amerikanske militær har bygget for at kunne få nødhjælp bragt ind i Gazastriben, er blevet taget i brug.

Lastbiler med nødhjælp kørte tidligt fredag over den flydende anløbsbro og bragte nødhjælp ind til Gazas indbyggere, oplyser USA's militær.

Hundredvis af ton nødhjælp er sendt til Cypern, hvor det læsses på handelsskibe, som transporterer det til en flydende platform, der ligger forankret flere kilometer ud fra Gazas kyst.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Herfra bliver nødhjælpen sejlet ind til den flydende anløbsbro af mindre militære fartøjer, som hver kan transportere mellem 5 og 15 lastvognslæs med nødhjælp.

Det er ifølge amerikanske oplysninger planen, at der dagligt skal ankomme 150 lastbiler til distributionscentrene i Gaza fra anløbsbroen.

Ingen amerikanske soldater kommer ind i Gazastriben, understreger USA's centrale kommando.

Amerikanske styrker fæstnede torsdag den flydende anløbsbro til en strand i Gaza. USA's centrale kommandoenhed, Centcom, oplyste, at havnekajen "med succes blev fastgjort til stranden".

Forventningen er, at omkring 500 ton nødhjælp i løbet af de næste dage vil blive fragtet ind til distributionscentre i de palæstinensiske områder.

- Det er en ret stor mængde (nødhjælp, red.), og det er lige nu spredt ud på forskellige skibe, siger den amerikanske viceadmiral i Centcom Brand Cooper.

En talsmand for Røde Kors siger, at der er problemer at løse på landjorden.

- Der vil stadig være begrænsninger for den hjælp, der kan komme ind over havet, som giver udfordringer over landjorden. Mine kolleger i Egypten fortæller, at der holder tusindvis af lastbiler klar til at køre ind. Men konfliktens parter skal finde varige løsninger, så man kan få nødhjælpen ind i Gaza, hvor situationen er yderst desperat, siger Bjarke Skaanning, katastrofechef i Røde Kors.

Farhan Haq, som er vicetalsperson for FN's generalsekretær, António Guterres, siger, at der stadig er forhandlinger i gang vedrørende distributionen af nødhjælpen. Det gælder særligt medarbejdernes sikkerhed i den proces.

Det var USA, som i første omgang foreslog at etablere en midlertidig havn, hvor der kunne leveres nødhjælp til Gazastriben. Den melding kom i marts.

Ifølge FN spreder sult og hungersnød sig i Gaza, som er hjem for omkring to millioner mennesker.

Israel lukkede for adgangen til Gazastriben, efter et angreb på Israel fra Hamas-bevægelsen den 7. oktober sidste år.

/ritzau/AFP


  • Construction of JLOTS Pier in Mediterranean
    Soldater fra den amerikanske hær og flåde har bygget en midlertidig anløbsbro, som nu anvendes til at få bragt humanitær hjælp frem til indbyggerne i Gazastriben. Foto: U.s. Army Central/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Mads Pedersen på podiet i Nysted

112

Mand afgået ved døden efter alvorlig ulykke

Sport

Skuffende EM-start: Danmark smider føring

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

Mænd kørte væk fra brand: - Klart vores mistanke, at den er påsat

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Guldborgsund

Claus Meyer lykkelig: Slår dørene op i "sin elskede by"

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

Guldborgsund

Danmarks dyreste lokum? Lokal toiletbygning vurderet til flere millioner

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

Indland

Borgere får sendt nye beredskabsråd som digital post

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Formand går af: "Det sandede til i selvfedme og uforsonlighed"

Sport

Øv! Lokalt OL-håb misser EM-guld

Lokal nyt

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg

Sport

NFC smidt på sommerferie med våd klud i ansigtet

Lolland

Stor cykelfest i byen: Lukker flere veje lørdag

Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning