Annonce
Udland

Nordkorea fejrer 75-års-fødselsdag med enormt militæroptog

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, så med, da landets borgere var samlet for at se militæret gå optog i hovedstaden, Pyongyang. Foto: Kcna/Reuters

Det centrale Pyongyang var propfyldt, da Nordkoreas styrker gik optog for at fejre landets 75-års-fødselsdag.

Gaderne i det centrale Pyongyang var propfyldte, og Nordkoreas suveræne leder, Kim Jong-un, så med, da det østasiatiske lands forsvar gik optog for at fejre, at det er 75 år siden, at staten blev oprettet.

Det beretter Nordkoreas eget nyhedsbureau KCNA, der også har publiceret et væld af billeder fra optoget, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Kim Jong-un lovede i en tale til det nordkoreanske folk, at han ville styrke forholdet med Kina og Rusland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Begge landes præsidenter, Xi Jinping fra Kina og Vladimir Putin fra Rusland, havde forinden sendt breve til den nordkoreanske leder, hvor de understregede, at de vil øge det diplomatiske forbindelser.

Kim Jong-un forventes at rejse til Rusland senere på måneden for at mødes med præsident Putin. De to forventes at drøfte, om Nordkorea skal bidrage med våben til Ruslands krig i Ukraine.

Den koreanske halvø var en japansk koloni fra det tidlige 20. århundrede frem til slutningen på Anden Verdenskrig.

Sovjetunionen og USA, som hver især havde invaderet forskellige dele af halvøen under krigen, blev i 1945 enige om at dele landet ved den 38. breddegrad som en midlertidig løsning.

Gaderne var fyldte i det centrale Pyongyang, hvor Nordkoreas militær gik optog i anledning af 75-års-dagen for etableringen af Den Demokratiske Folkerepublik Korea, bedre kendt som Nordkorea. Foto: Kcna/Reuters

Som spændingerne øgedes i forholdet mellem Sovjetunionen og USA, blev løsningen mere og mere permanent.

I 1948 proklamerede Kim Il-sung Nordkorea for selvstændigt under navnet Den Demokratiske Folkerepublik Korea - bare godt tre uger efter at Sydkorea var blevet erklæret selvstændigt under navnet Republikken Korea.

Nordkorea var ideologisk set på bølgelængde med kommunisterne fra Sovjetunionen og Kina, mens Sydkorea var allieret med det liberale USA.

I 1950 fik spændingerne situationen på den koreanske halvø til at koge over, og Sydkorea og Nordkorea blev sendt ud i en blodig krig, der over tre år kostede mere end 2,5 millioner mennesker livet.

Kamphandlingerne blev sluttet med en våbenhvile 27. juli 1953, men en fredsaftale er aldrig blevet formaliseret, og de to lande er formelt set stadig i krig med hinanden.

Nordkorea ledes i dag af Kim Il-sungs barnebarn Kim Jong-un og er et af verdens mest lukkede lande. Borgere kan ikke komme på internettet, se vestligt fjernsyn eller læse bøger fra udenlandske udgivere.

Menneskerettighedsorganisationer har i årtier berettet om alvorlige menneskerettighedskrænkelser og hungersnød i landet - anklager, som styret i Nordkorea pure afviser.

Forholdet til Vesten er ligeledes værre end nogensinde.

Nordkorea beskylder USA og de allierede fra Sydkorea for at planlægge angreb mod landet. Kim Jong-un har i de seneste år skruet voldsomt op for prøveaffyringer med missiler, der siges at kunne bære nukleare sprænghoveder og ramme ethvert mål på USA's fastland.

/ritzau/

  • The civil defense military parade commemorating the 75th anniversary of the founding of the Democratic People''s Republic of Korea is held in Pyongyang
    Nordkoreas leder, Kim Jong-un, så med, da landets borgere var samlet for at se militæret gå optog i hovedstaden, Pyongyang. Foto: Kcna/Reuters
  • The Central Reporting Conference commemorating the 75th anniversary of the founding of the Democratic People''s Republic of Korea is held in Pyongyang, North Korea
    Gaderne var fyldte i det centrale Pyongyang, hvor Nordkoreas militær gik optog i anledning af 75-års-dagen for etableringen af Den Demokratiske Folkerepublik Korea, bedre kendt som Nordkorea. Foto: Kcna/Reuters
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt