Annonce
Udland

Ny bølge af protester skal stoppe Netanyahus retsreform

Demonstranter med israelske flag under "Modstandens Dag" tirsdag, hvor titusinder marcherede mod den israelske højesteret i Jerusalem for at vise deres modstand mod regeringens planlagte retsreform. Foto: Ronaldo Schemidt/Ritzau Scanpix
Mens demonstranter igen protesterer i Israel, drøfter USA's og Israels præsidenter spændingerne i landet.

Israelske demonstranter blokerede flere hovedveje og trængte kortvarigt ind på børsen i Tel Aviv tirsdag, hvor der igen var indkaldt til store protester mod regeringens planlagte retsreform.

Tusindvis af mennesker fyldte gaderne i nye demonstrationer over hele landet.

I myldretiden tirsdag eftermiddag indtog demonstranterne nogle af Israels store togstationer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nogle af dem kom i klammeri med politiet, mens Israels togselskab meddelte, at en computerfejl var skyld i, at togene stoppede.

Andre demonstranter trængte ind på børsen i Tel Aviv, hvor de smed om sig med falske pengesedler i protest mod påstået korruption.

Mindst seks store hovedveje var blokeret af demonstranter i løbet af tirsdagen, oplyser israelsk politi.

Ifølge israelsk politi blev mindst 29 demonstranter anholdt i løbet af dagen.

- Vi er her for at sige til Israels regering: Jo mere i presser på, jo mere stritter vi imod, siger Jonathan Eran Kali, der demonstrerede udenfor et teater i Tel Aviv.

Mange israelere er dybt bekymrede ved udsigten til den retsreform, premierminister Benjamin Netanyahu og hans regering vil gennemføre.

Hvis den bliver vedtaget, vil Israels højesteret ikke længere have mulighed for at gribe ind over for love og beslutninger, som folkevalgte vedtager, men som kan være i strid med andre love og regler.

Retsreformen indeholder også forslag om, at Knesset skal kunne ændre højesteretsdomme, og at parlamentet skal have indflydelse på et udvalg, som udpeger dommere.

Modstandere af reformen ser den som en "demontering af demokratiet".

Netanyahu har forsvaret de foreslåede ændringer. Han lover at bevare Israel som en "jødisk og demokratisk stat, fri og liberal, som holder flertalsstyre helligt side om side med borgerrettigheder".

I Israels parlament, Knesset, er politikerne ved at gøre klar til at stemme om lovpakken, inden de går på sommerferie.

Imens er Israels præsident, Isaac Herzog, tirsdag på besøg hos USA's præsident, Joe Biden.

Her var Irans atomprogram på dagsordenen - men de to præsidenter brugte også tid på at drøfte situationen internt i Israel, siger Herzog.

Biden har tidligere betegnet retsreformen som en "ekstremistisk" regerings værk, skriver nyhedsbureauet AFP.

Ved tirsdagens møde forsikrede han dog sin israelske kollega om, at der fortsat er solid støtte fra USA.

- Du ved, at min kærlighed til Israel har dybe rødder og er langvarig, siger Biden.

Herzog understregede, at "Israels demokrati er sundt, stærk og modstandsdygtigt".

- Det er en ophedet debat, men det er også en dyd og en hyldest til det israelske demokratis storhed, siger Herzog.

/ritzau/Reuters

  • ISRAEL-POLITICS-PROTEST
    Demonstranter med israelske flag under "Modstandens Dag" tirsdag, hvor titusinder marcherede mod den israelske højesteret i Jerusalem for at vise deres modstand mod regeringens planlagte retsreform. Foto: Ronaldo Schemidt/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Annonce
Annonce
Lolland

Ombejlet bygning i spil: Nu skal politikerne træffe den endelige beslutning

112

Alvorlig soloulykke: Mistede herredømmet og endte på sygehuset

Sport

Efter overraskende sejr: Sådan gik det i Middelfart

Lolland

Se de spektakulære nordlys-billeder

Guldborgsund

Enormt millionprojekt kan fylde 106 OL-bassiner med sand

Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

Guldborgsund

Kirsten og Pers stakit-kamp: Nu har politiet afhørt dem

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Sport

Overraskende målhelt holder City på mesterskabskurs

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

Guldborgsund

"Fantastisk" udvikling: De strømmer til i Guldborgsund

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet

Annonce
Annonce
Lolland

Eventyrligt nordlys: - Jeg er fuldstændig bidt af det

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Guldborgsund

Pernille har kæmpet forgæves i flere år: - Det virker som en lukket verden

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver