Republikanske Scott Brown har overraskende vundet valget til det amerikanske senat i staten Massachusetts. Det kan få konsekvenser for Obamas sundhedsreform.
Efter en tæt afstemning kan republikanske Scott Brown overraskende kalde sig vinder af valget til det amerikanske senat i staten Massachusetts.
Det ekstra republikanske mandat i Kongressens andet kammer kan samtidig vise sig at få fatale konsekvenser for vedtagelsen af præsident Barack Obamas sundhedsreform.
Brown, der er senator i Massachusetts, står til at få 52 procent af stemmerne ved valget. Det er 5 procentpoint flere end modstanderen, den demokratiske rigsadvokat Martha Coakley.
Tallene, der bygger på indrapporterede resultater fra 90 procent af statens valgsteder, har fået Coakley til at erkende nederlaget.
I valgkampen har det ellers længe set ud til, at Demokraterne ville løbe af med sejren og pladsen i Senatet. Men over de seneste uger har Brown formået at tiltrække mange vælgere, blandt andet ved at love at stemme imod præsident Obamas sundhedsreform.
Netop dette faktum kan vise sig at få store konsekvenser for Obamas ambitioner om en gennemgribende reform af det amerikanske sundhedsvæsen. For med Brown i folden kan Republikanerne i Senatet mønstre 41 stemmer, hvilket præcis er nok til at forhindre, at reformen bliver gennemført.
Brown understregede efter sejren sin modstand mod sundhedsreformen.
- Den vil hæve skatterne, den vil skade den offentlige sygeforsikring, den vil dræbe job og føre vores nation ind i dybere gæld, lød hans ord i sejrstalen.
Det Hvide Hus tager i første omgang resultatet fra Massachusetts med sindsro. Talsmand for præsident Barack Obama Robert Gibbs tror således ikke, at det vil påvirke gennemførelsen reformen. Demokraterne har op til valget i Massachusetts lovet, at reformen vil blive gennemført i Kongressen - uanset resultatet.
Talsmanden siger samtidig, at Obama lykønsker Brown med sejren og understreger, at præsidenten vil samarbejde med senatoren om de "presserende økonomiske udfordringer".
Valget i Massachusetts er en konsekvens af, at det demokratiske partiikon Edward Kennedy døde i august i fjor. Dermed blev det embede, Kennedy har bestridt i 46 år i Senatet, ledigt.
/ritzau/Reuters