Rahm Emanuel, der har styret Det Hvide Hus, meddeler, at han stiller op ved borgmestervalget i hjembyen Chicago.
Præsident Barack Obamas netop afgåede stabschef, Rahm Emanuel, stiller op til posten som Chicagos guvernør.
Det meddeler den tidligere Hvide Hus-embedsmand på sin hjemmeside.
Rahm Emanue er født og opvokset i Chicago.
- Som forberedelse til at kandidere som borgmester vil jeg bruge de nærmeste uger til at besøge vores nabolag, siger han.
Rahm Emanuel er en af de markante politiske personligheder fra Chicago, som Obama bragte med sig ind i Det Hvide Hus og regeringen, da han overtog præsidentposten i begyndelsen af 2009.
I den forløbne uge meddelte præsident Barack Obama, at Rahm Emanuel træder tilbage som stabschef.
I Washington har han været kendt som en særdeles åbenmundet, striks og meget arbejdsom leder. Rahm Emanuel er tidligere demokratisk medlem af Repræsentanternes Hus.
Der er borgmestervalg i Chicago i slutningen af februar næste år.
/ritzau/AFP