Annonce
Udland

Kystvagt: Fem er døde efter katastrofalt tab af tryk i ubåd

Det spidse haleparti på ubåden "Titan" er blandt de i alt fem vragrester, som en ubemandet undervandsrobot har fundet på havets bund. Vragresterne lå omkring 500 meter fra stævnen af det ikoniske skibsvrag "Titanic" på 3800 meters dybde i et fjerntliggende område af Atlanterhavet. (Arkivfoto). Foto: Oceangate Expeditions/Reuters
Vragrester fra ubåden "Titan" tyder på implosion uden overlevende. Familierne har fået besked, siger admiral.

En undervandsrobot har fundet halepartiet og fire andre vragrester fra den savnede ubåd "Titan".

Alt tyder på, at fartøjet er imploderet på grund af det kraftige tryk på dybt vand.

Det oplyser admiral John Mauger, der leder USA's kystvagts indsats i eftersøgningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vragresterne stemmer overens med et katastrofalt tab af tryk i kammeret, siger Mauger på et velbesøgt pressemøde i Boston torsdag aften klokken 21 dansk tid.

Han bekræfter dermed, at der er sket en implosion i ubåden.

- Derpå gav vi straks familierne besked. Vi sender vores dybfølte kondolencer til familierne til dem, der var om bord, siger Mauger.

Han kan ikke umiddelbart oplyse detaljer om, hvornår implosionen skete.

BBC''s liveblog

Ubåden har i de seneste fire dage været forsvundet ved vraget af "Titanic" i Atlanterhavet. Den indledte med fem mennesker om bord sin nedstigning mod "Titanic"s vrag omkring klokken 08.00 lokal tid søndag.

Det var en ubemandet undervandsrobot fra et canadisk skib, der fandt vragresterne på havbunden.

De lå omkring 500 meter fra forstavnen på "Titanic", oplyser Mauger på pressemødet.

Kort forinden havde OceanGate Expeditions, der ejer den forulykkede ubåd, meddelt, at alle fem mænd om bord i "Titan" menes at være døde.

- Vi er nu af den opfattelse, at vores direktør, Stockton Rush, Shahzada Dawood og hans søn Suleman Dawood, Hamish Harding og Paul-Henri Nargeolet desværre har mistet livet, lyder det.

Et spinkelt håb om, at mandskabet kunne være i live, opstod tirsdag, da eftersøgningsholdene registrerede en form for bankelyde, der kom med 30 minutters intervaller.

Men admiral Mauger siger på pressemødet torsdag, at det ikke lader til, at der var nogen forbindelse mellem disse lyde og "Titan".

Vi har givet familierne besked, og vi sender vores dybtfølte kondolencer, siger admiral John Mauger, der har ledet eftersøgningsindsatsen for USA's kystvagt, på pressekonferencen i Boston torsdag. Foto: Brian Snyder/Reuters

Admiral Mauger kan torsdag aften dansk tid ikke svare på spørgsmål om, hvorvidt der nu skal indledes en egentlig efterforskning.

- Det er for tidligt for mig at tale om en efterforskning. Det er en beslutning, der skal tages uden for den eftersøgningsaktion, jeg stod i spidsen for, siger admiralen.

Han tilføjer, at kystvagten i løbet af de næste 24 timer vil hente mandskab og fartøjer hjem fra det område, hvor eftersøgningen har fundet sted.

Kystvagten vil dog fortsat have "operationer på afstand".

/ritzau/

  • The Titan submersible operated by OceanGate Expeditions dives in an undated photograph
    Det spidse haleparti på ubåden "Titan" er blandt de i alt fem vragrester, som en ubemandet undervandsrobot har fundet på havets bund. Vragresterne lå omkring 500 meter fra stævnen af det ikoniske skibsvrag "Titanic" på 3800 meters dybde i et fjerntliggende område af Atlanterhavet. (Arkivfoto). Foto: Oceangate Expeditions/Reuters
  • Search for a missing OceanGate Expeditions submersible
    Vi har givet familierne besked, og vi sender vores dybtfølte kondolencer, siger admiral John Mauger, der har ledet eftersøgningsindsatsen for USA's kystvagt, på pressekonferencen i Boston torsdag. Foto: Brian Snyder/Reuters
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt