Annonce
Udland

Blinken efter Xi-møde: Vi ønsker begge et mere stabilt forhold

USA's udenrigsminister, Antony Blinken (til venstre), har været på besøg i Beijing i to dage. Mandag mødte han Kinas præsident, Xi Jinping (til højre). Foto: Leah Millis/Reuters

Antony Blinken mødtes mandag med Kinas præsident, Xi Jinping. Besøget kan bane vej for et styrket forhold.

Et yderst højprofileret møde fandt mandag sted i Kina.

Her mødtes USA's udenrigsminister, Antony Blinken, med Kinas magtfulde præsident, Xi Jinping, i hovedstaden Beijing.

Besøget var et sjældent højtstående møde fra amerikansk side i Beijing.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Blinken og Xi mødte hinanden klokken 16.30 lokal tid - 10.30 dansk tid. Mødet mellem de to varede omkring 40 minutter.

- Jeg har understreget, at direkte engagement og fortsat kommunikation på øverste niveau er den bedste måde at håndtere forskelle på og sikre, at konkurrence ikke udvikler sig til konflikt, sagde Blinken efter besøget.

- Jeg hørte det samme fra mine kinesiske kolleger. Vi er enige om behovet for at stabilisere vores forhold, lød det ifølge nyhedsbureauet AFP.

Der var inden besøget stor spænding om, hvorvidt Blinken ville mødes med Xi under sit besøg. Det skriver det amerikanske medie CNN.

Mødet kan potentielt være et startskud til at løsne nogle af de spændinger, der den seneste tid har udviklet sig mellem USA og Kina - blandt andet på grund af krigen i Ukraine og uenigheder om handel og teknologi.

Xi sagde ved mødets indledning, at han håber, at Blinken vil hjælpe med at få styrket forholdet mellem de to lande.

- Samtaler mellem to lande bør altid være baseret på respekt og oprigtighed.

- Jeg håber, at udenrigsminister Blinken via sit besøg hjælper med et positivt bidrag til at stabilisere forholdet mellem Kina og USA, lød det fra Xi til Blinken ifølge den statslige kinesiske tv-station CGTN.

Blinkens tur til Kina er det mest højtstående amerikanske besøg, mens Joe Biden har været amerikansk præsident.

Det er første gang i fem år, at en udenrigsminister fra USA besøger Kina.

Blinken mødtes tidligere mandag med den kinesiske topdiplomat Wang Yi i Beijing. Han er blandt de mest magtfulde kinesiske politikere.

Under mødet sagde Wang Yi, at USA og Kina må vælge mellem "samarbejde eller konflikt". Han understregede også, at Kina ikke har tænkt sig at gå på kompromis med hensyn til spørgsmålet om Taiwan.

Joe Biden mødtes i november med Xi Jinping i forbindelse med et G20-topmøde i Bali. Det udløste forsigtig optimisme om et bedre forhold.

Det var også i Bali, at Blinkens besøg i Kina blev aftalt.

Besøget blev dog i første omgang udskudt, da USA i februar meddelte, at man havde opdaget en kinesisk spionballon over det amerikanske fastland.

Biden har på mange måder fastholdt sin forgænger Donald Trumps hårde linje over for Kina. Han har dog også luftet ønsker om et møde med Xi og et muligt samarbejde i forhold til eksempelvis klimaindsatsen.

/ritzau/Reuters

  • U.S. Secretary of State Antony Blinken visits China
    USA's udenrigsminister, Antony Blinken (til venstre), har været på besøg i Beijing i to dage. Mandag mødte han Kinas præsident, Xi Jinping (til højre). Foto: Leah Millis/Reuters
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud