Oppositionsleder i Sydkorea indlægges efter sultestrejke

Oppositionslederen i Sydkorea, Lee Jae-myung, er mandag blevet indlagt på hospitalet efter en sultestrejke i protest mod regeringens politik.

Lee indledte sultestrejken 31. august blandt andet på grund af sin utilfredshed med, hvad han betegner som regeringens dårlige økonomiske politik og trusler mod pressefriheden.

Den tidligere præsidentkandidat, der er leder af Sydkoreas Demokratiske Parti, blev indlagt, efter at han oplevede svimmelhed og symptomer på dehydrering.

Få timer efter indlæggelsen udtalte den sydkoreanske anklagemyndighed dog, at man har udstedt en arrestordre mod Lee som led i en undersøgelse om et udviklingsprojekt og bestikkelse.

Lee anklages for pligtbrud under sit embede som borgmester i byen Seongnam, der hører til samme region som hovedstaden Seoul.

Pligtbruddet skulle ifølge anklagerne være sket i forbindelse med, at det offentlige ejendomsselskab Seongnam Development Corporation pådrog tab på 20 milliarder won - omkring 105 millioner kroner.

Yderligere anklages han for bestikkelse i forbindelse med en virksomhed, der er mistænkt for ulovligt at have overført et beløb svarende til omkring 56 millioner kroner til Nordkorea.

Han har tidligere afvist at skulle have gjort noget forkert og beskrevet anklagerne som "fiktion" og en "politisk konspiration".

Det er ikke første gang, at en arrestordre er blevet udstedt på Lee, der i 2022 tabte præsidentvalget til Sydkoreas nuværende præsident, den tidligere generalanklager Yoon Suk Yeol, med blot 0,7 procent.

Den forrige, som blev udstedt i februar, blev dog ophævet af en majoritet i det 300 medlemmer store sydkoreanske parlament for at granske anklagemyndighedens påstande.

I en undersøgelse af 180 lande rangerede Sydkorea i 2022 som nummer 31 i Transparency Internationals korruptionsindeks.

Der har dog i de seneste år været en række sager, som har involveret højt rangerende sydkoreanske politikere, heriblandt den tidligere præsident Park Geun-hye.

Hun blev i 2018 idømt 22 års fængsel for bestikkelse, magtmisbrug og brud på valgloven, men blev i 2021 benådet.

/ritzau/Reuters