Annonce
Udland

Pårørende graver selv efter overlevende i Marokko efter jordskælv

Mure, der er styrtet sammen under et kraftigt jordskælv i det sydlige Marokko, er landet oven på en bil i turistbyen Marrakesh. Foto: Al Oula Tv/Reuters
Efter jordskælvet i Marokko er hospitalerne overfyldte, og flere steder er redningsarbejdet end ikke påbegyndt

Selv de små klinikker i Marokko modtager folk med komplicerede skader som følge af jordskælvet i landet.

Det siger Bjarke Skaanning, katastrofechef ved Røde Kors til Ritzau.

- Det er yderst bekymrende. Jeg tror, at der bliver et enormt behov for sundhedsvæsenet de næste dage, fordi der simpelthen er så mange sårede, som har behov for hjælp, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bjarke Skaanning vurderer, at der bliver yderligere behov for ambulancer og transportmidler til transportere sårede til klinikker og hospitaler.

- Vi ved, at de marokkanske myndigheder har sendt helikoptere afsted, som også flyver frem og tilbage med sårede. Men det er meget tidligt efter jordskælvet, og der er en bekymring for, om man kan nå at etablere ambulanceruter til de påvirkede områder.

Redningsarbejdet er endnu ikke begyndt i mange af de påvirkede områder, da de er svært tilgængelige med den fornødne hjælp.

- Det, vi hører fra vores partnere i Marokko er, at folk er desperate efter at finde overlevende af murbrokkerne og at de graver selv. Myndighederne er stadig ved at finde ud af, hvor de skal sende de store gravemaskiner hen.

Bjarke Skaanning fortæller, at der over natten har været ”tusindvis, måske endda titusindvis af mennesker”, der har sovet på gaderne i Marrakesh og ude i landsbyerne.

Mange kan ikke vende tilbage til deres huse, fordi de er ødelagte. Man kan heller ikke vende tilbage til huse, der er revnede, da der er risiko for efterskælv i områderne.

- Der er bekymring for, at de her efterskælv vil fortsætte, måske i ugevis. Derfor kan man ikke gå tilbage til sit hus, før myndighederne siger, at det er okay. Så marokkanerne ved ikke, hvornår de kan hente mad og køkkengrej og folk er selvfølgelig også bange for efterskælvene.

- Der er behov for mad og vand til befolkningen. Det bliver en kæmpe opgave for myndighederne at finde ud af, hvornår det er sikkert at vende tilbage.

Bjarke Skaanning lægger vægt på, at det er helt centralt, at man fra myndighedernes side får organiseret arbejdet sammen med internationale organisationer.

Han regner med, at der i løbet af lørdag og søndag vil ankomme internationale folk til Marokko, for at hjælpe med at finde overlevende.

Der er lørdag eftermiddag meldt 1037 omkomne som følge af jordskælvet, der fredag aften ramte sydvest for Marrakesh. Tilstanden er kritisk for over 200 kvæstede.

Jordskælvet er Marokkos dødeligste siden 2004, og antallet af døde ventes at stige, i takt med at redningsfolk får gravet lig ud fra murbrokkerne.

/ritzau/

  • Earthquake in Morocco
    Mure, der er styrtet sammen under et kraftigt jordskælv i det sydlige Marokko, er landet oven på en bil i turistbyen Marrakesh. Foto: Al Oula Tv/Reuters
Annonce
Udland

Over 2.000 mennesker meldes begravet i jordskred

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter hvidvask-afsløring: TSØ-formand går af

Lolland

Dokumentar afslører: TSØ-formand i hvidvask for millioner

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

112

Gemte narko mellem løgene: Nu er han dømt

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris

112

135 taget i fartkontroller

Lolland

Kommune: Fejl på udsendte ejendoms-skattebilletter

Samfund

Fængsel på jagt efter særlige bøger

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Guldborgsund

Rockerhistorie på Falster: Da rygmærkerne indtog den lille landsby

112

Nu afhøres vidner i Emilie Meng-sag

Guldborgsund

Jubler over Michelin-stjerne: Håber på flere studerende

Lolland

Slukkede brand i nat: Borger var vaks med haveslangen

Guldborgsund

Danmarks bedste findes på Falster: - Det betyder ufatteligt meget

Annonce
Annonce
112

Drama i Maribo: Råbende blotter fik knytnæveslag

Sport

Storklub kommer til Maribo - TSØ fik svær pokallodtrækning

Indland

Banker finder fejl i 20.000 gældssager

Sport

NFH-spiller gravid

Guldborgsund

Kaos på skinnerne: Nu er der vigtigt nyt

112

Varebil og lastbil i sammenstød

Lolland

Sygdom tvinger ø-færger til at sejle efter nødplan