Annonce
Udland

Polak bag dristig flugt fra nazistisk dødslejr er død

En overlevende fra koncentrationslejren Auschwitz viser sit tatoverede fangenummer. Kazimierz Piechowksi fortalte i 2011 til The Guardian, at det var som følge af hans flugt i 1942, at man begyndte at tatovere fanger i udryddelseslejren. - Nazisterne vidste, at en flygtet fanges hår ville vokse ud igen, og at modstandsfolk ville lave nye id-papirer for dem. Men når folk så nummeret, så ville de vide, at personen var fra Auschwitz. Det var vores flugt, der førte til det, sagde han. Foto: /ritzau/AP/Jens Meyer/arkiv

Kazimierz Piechowski undslap Auschwitz i lejrkommandantens bil og forklædt som SS-officer.

Den polske Holocaust-overlever Kazimierz Piechowski, som på spektakulær vis i 1942 undslap Auschwitz ved at stjæle en naziofficers bil, er død. Han blev 98 år.

Det oplyser det polske Institut for National Erindring (IPN), skriver nyhedsbureauet dpa.

Kazimierz Piechowski døde fredag i havnebyen Gdansk.

Han var en af bare 144 fanger, som formåede at bryde ud fra den berygtede udryddelseslejr og overleve.

Flugten var så dristig, at den senere dannede grundlag for en BBC-dokumentar, hvor Piechowski selv medvirkede.

I et interview med The Guardian i 2011 fortalte Kazimierz Piechowski om selve flugten 20. juni 1942.

Sammen med tre medfanger stjal Kazimierz Piechowski først SS-uniformer og våben samt lejrkommandantens bil.

Derefter kørte de i bilen - en elegant Steyr 220 - mod udgangen.

- Vågn op, dit fjols, skreg Kazimierz Piechowski på tysk til en skræmt vagt, som foran sig så fire bevæbnede SS-officerer i kommandantens åbne køretøj.

- Åben eller jeg åbner dig!, beordrede den falske officer.

Vagten hævede bommen, og bilen passerede og kørte bort.

Kazimierz Piechowski var som teenager blevet overført til Auschwitz allerede i juni 1940 og fik fangenummer 918.

Efter flugten sluttede han sig til en polsk modstandsgruppe.

Som en af de første kunne Piechowski desuden forsyne den polske modstandsbevægelse i udlandet med oplysninger om nazisternes grusomheder i Auschwitz.

Han undgik at blive taget til fange igen, men hans problemer var ikke forbi. Da Polen efter krigen blev et kommunistisk land, fik han i 1947 en fængselsdom på ti år for at have tilsluttet sig hjemmeværnet.

Efter syv år blev han løsladt. Da var han 33 år.

- Jeg tænkte, de har taget hele min ungdom, fortalte han til The Guardian.

Senere uddannede han sig til ingeniør, og da det kommunistiske styre kollapsede i 1989, begyndte han at rejse verden rundt med sin hustru, Iga.

Kazimierz Piechowski har skrevet to bøger om sit dramatiske liv og flugten fra Auschwitz, hvor over 1,1 million mennesker omkom eller blev dræbt mellem 1940 og 1945. Hovedparten europæiske jøder.

  • Germany Tattoo Exhibition
    En overlevende fra koncentrationslejren Auschwitz viser sit tatoverede fangenummer. Kazimierz Piechowksi fortalte i 2011 til The Guardian, at det var som følge af hans flugt i 1942, at man begyndte at tatovere fanger i udryddelseslejren. - Nazisterne vidste, at en flygtet fanges hår ville vokse ud igen, og at modstandsfolk ville lave nye id-papirer for dem. Men når folk så nummeret, så ville de vide, at personen var fra Auschwitz. Det var vores flugt, der førte til det, sagde han. Foto: /ritzau/AP/Jens Meyer/arkiv
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Lolland

Henrik er ikke i tvivl: Den vil ødelægge vores by

Lolland

Trods store ændringer: Gode nyheder fra Dølle

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Sport

NFH i DM-semifinalen efter gigantisk drama

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

Guldborgsund

Har ligget der i årtier: Nu skal den rives ned

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte

112

Skib i brand i Køge - sundhedsskadelig røg driver ind over byen

Lokal nyt

- De er lige så farlige, som lastbilerne er i trafikken

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

Lokal nyt

TV2 Øst-direktør færdig: Her er afløseren

Annonce
Annonce
Lolland

Lokal kirke får over 700.000 kroner til istandsættelse

Dølle

Dansk toppolitiker besøger Dølle

Indland

Sjællændere indtager frontlinjen i kampen mod sjælden flåtvirus

112

Se video af voldsom bådbrand: - Det så grimt ud

112

Butikstyve scannede selv - men de glemte noget

Guldborgsund

Ny redningsbåd til Gedser endelig i udbud

Guldborgsund

Tekniske problemer: Bro lukket