Annonce
Udland

Politi fra hele Sverige indkaldt til koranafbrænding ved moské

- Vi vil brænde Koranen af, siger Salwan Momika, der står bag onsdagens aktion foran en moské i Stockholm. Foto: 60160 Stefan Jerrevång/Tt/Ritzau Scanpix
For første gang siden Rasmus Paludans aktion ved tyrkisk ambassade i januar er der koranafbrænding i Sverige.

Der var onsdag indkaldt politi fra hele Sverige til at håndtere en koranafbrænding uden for en moské i den svenske hovedstad, Stockholm.

Koranafbrændingen er den første i Sverige, siden dansk-svenske Rasmus Paludan fra det indvandringskritiske parti Stram Kurs i januar brændte en koran af foran den tyrkiske ambassade i Stockholm.

Siden er flere anmodninger om at brænde koraner af blevet afvist af sikkerhedsmæssige årsager, men onsdag er den blevet tilladt af politiet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rasmus Paludan var ikke involveret i onsdagens aktion, der begyndte klokken 13.30 og varede cirka en time.

Det er privatpersonen Salwan Momika, der står bag. Han har irakisk baggrund og vil med afbrændingen rette kritik mod islam.

Han søgte også tilladelse til at holde en koranafbrænding i februar, men det er først denne gang, at han kan gennemføre aktionen.

- Vi vil brænde Koranen. Vi vil sige: Vågn op, Sverige. Det her er demokrati, sagde han via en tolk.

Salwan Momika, der står bag aktionen, mener, at Koranen bør forbydes i hele verden. Foto: 60160 Stefan Jerrevång/Tt/Ritzau Scanpix

Han mener, at Koranen bør forbydes i hele verden.

Følelserne var uden på tøjet blandt de fremmødte ved moskéen. Omkring 200 personer var samlet, og mange var ophidsede, mens andre forsøgte at tale folk til ro, rapporterer det svenske nyhedsbureau TT's udsendte.

Under aktionen blev Koranen antændt, hvorefter den blev sparket til.

Tidligere i år slog først forvaltningsretten og siden kammerretten i Stockholm fast, at det var en fejl af politiet at nægte tilladelse til koranafbrændinger.

Afbrændingen sker foran Stockholms moské i bydelen Södermalm i den centrale del af byen.

Politiet har været massivt til stede for at undgå uroligheder.

- Lige nu vurderer vi, at det foregår stille og roligt. Vores forhåbning er, at det fortsætter sådan, sagde Mats Kjellmodin, som står i spidsen for politiets indsats, før afbrændingen gik i gang.

Direktør ved moskéen Mahmoud Khalif er skuffet over, at der er blevet givet grønt lys til onsdagens aktion foran moskéen.

- Jeg tror ikke, at der kommer til at ske noget voldsomt, men folk er sårede, siger han.

Det vakte stor vrede i Tyrkiet, da Rasmus Paludan i januar fik lov at brænde Koranen af.

Onsdag er der igen kritik fra Tyrkiets udenrigsminister, Hakan Fidan. Han "fordømmer" afbrændingen og kalder den "afskyelig".

Samtidig påpeger han, at det sker under den muslimske højtid eid-al-adha.

- Det er uacceptabelt at tillade disse anti-islamiske handlinger under påskud af ytringsfrihed.

- At vende det blinde øje til sådanne grusomme handlinger er at være medskyldig, skriver Hakan Fidan på det sociale medie Twitter ifølge AFP.

Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, har sagt, at Tyrkiet ikke vil give grønt lys til et svensk Nato-medlemskab, så længe koranafbrændinger tillades i Sverige.

Den svenske statsminister, Ulf Kristersson fra Moderaterna, vil onsdag ikke spekulere i, om koranafbrændingen får konsekvenser for Sveriges ambition om at komme med i Nato.

- Det er lovligt, men ikke passende, siger han om koranafbrændingen.

Ifølge TT efterforsker politiet nu arrangøren for at have hidset en befolkningsgruppe op, fordi koranafbrændingen foregik uden for en moské.

/ritzau/TT

  • WEB_INRIKES
    - Vi vil brænde Koranen af, siger Salwan Momika, der står bag onsdagens aktion foran en moské i Stockholm. Foto: 60160 Stefan Jerrevång/Tt/Ritzau Scanpix
  • WEB_INRIKES
    Salwan Momika, der står bag aktionen, mener, at Koranen bør forbydes i hele verden. Foto: 60160 Stefan Jerrevång/Tt/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

112

128 taget i fartkontroller

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

Sport

SLUT: Kæmpe-kø til NFH i første DM-finale

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer