Annonce
Udland

Politibetjente skudt under demonstration i USA

Politiet rykkede ind i centrum af Louisville, Kentucky, inden udgangsforbuddet trådte i kraft klokken 21 lokal tid. Demonstranter er vrede over, at et nævningeting har afgjort, at kun en af de tre betjente, der var involveret i Breonna Taylors død, sigtes for uforsvarlig adfærd. Ingen sigtes for direkte at have forvoldt Taylors død. Foto: Carlos Barria/Reuters

Demonstranter trodser udgangsforbud i Louisville, Kentucky, efter afgørelse i en sag om en dræbt sort kvinde.

Mindst to politifolk er såret af skud under en demonstration i Louisville, Kentucky, natten til torsdag dansk tid.

Det bekræfter en talsmand for politiet ifølge avisen New York Times.

- Vi har oplevet betjente blive skudt i aften, siger talsmanden.

Der er ikke umiddelbart nogen oplysninger om ofrenes tilstand. Men talsmanden tilføjer, at de er uden for livsfare.

En mistænkt er anholdt.

Skyderiet har fundet sted i forbindelse med en demonstration i byen.

Det kommer, efter at delstatens justitsminister meddelte, at ingen betjente bliver sigtet for drab på den 26-årige Breonna Taylor. Det afgjorde et nævningeting onsdag.

Hun var en sort kvinde, som blev dræbt af politiskud i Louisville i marts.

En enkelt politibetjent sigtes for "hensynsløst at udsætte andre for fare", men ingen af dem sigtes for at have forvoldt Taylors død.

Der bliver ikke rejst sigtelse mod to andre betjente.

Det har fået tusinder af mennesker til at gå på gaden i Louisville for at protestere.

Flere personer er anholdt, efter at en mindre del af de mange tusinder demonstranter er stødt sammen med politiet i byen.

Ben Crump, der er advokat for familien Taylor, kalder onsdagens afgørelse om ikke at holde nogen direkte ansvarlig for Breonna Taylors død for "skandaløs og stødende".

Breonna Taylors død har ligesom den sorte mand George Floyds død i politiets varetægt været med til at udløse de mange protester mod racisme og politivold i USA og internationalt.

Den 26-årige kvinde mistede livet, da hun 13. marts blev skudt af politiet i sin lejlighed for øjnene af sin kæreste.

Det skete, da tre civilklædte betjente uden varsel stormede hendes lejlighed i Louisville for at gennemføre en narkoransagning.

Der blev ikke fundet narkotika i lejligheden, og hun var ikke selv under mistanke.

Breonna Taylors kæreste greb under ransagningen selv en pistol og udvekslede skud med politiet. Han har efterfølgende forklaret, at han troede, at de civilklædte betjente var kriminelle.

Betjentene, der ikke havde tændt de kameraer, de har på sig, skød Breonna Taylor gentagne gange.

I alt seks skud ramte hende. Et af dem var dødeligt, oplyste Kentuckys justitsminister, Daniel Cameron, på et pressemøde onsdag.

To af betjentenes skud kan retfærdiggøres, da de var en reaktion på skuddene fra Breonna Taylors kæreste.

Men den tredje betjent, Brett Hankison, har opført sig hensynsløst, lyder nævningenes vurdering.

Han kan dermed blive idømt op til fem års fængsel, oplyser Daniel Cameron.

I Louisville har nogle forretninger sømmet plader for vinduerne i forventning om, at der kan blive uroligheder i byen efter onsdagens afgørelse.

Byens borgmester har indført udgangsforbud efter klokken 21 (klokken 03 dansk tid), men tv-billeder tyder på, at mange demonstranter ignorerer det og i stedet bliver på gaden.

  • People react to the grand jury finding in the Breonna Taylor shooting
    Politiet rykkede ind i centrum af Louisville, Kentucky, inden udgangsforbuddet trådte i kraft klokken 21 lokal tid. Demonstranter er vrede over, at et nævningeting har afgjort, at kun en af de tre betjente, der var involveret i Breonna Taylors død, sigtes for uforsvarlig adfærd. Ingen sigtes for direkte at have forvoldt Taylors død. Foto: Carlos Barria/Reuters
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt