Annonce
Udland

Polititogt i Rio de Janeiro koster mindst 25 personer livet

Lokale beboere tager billeder af beklædningsgenstande dækket i blod efter et dødeligt skyderi i slumkvarteret Jacarezinho nord for Rio de Janeiro i Brasilien. Foto: Mauro Pimentel/Ritzau Scanpix

Rettighedsgrupper og aktivister beskylder brasiliansk politi for at bruge overdreven magt i jagten på bander.

Mindst 25 personer er blevet dræbt i et skyderi mellem mistænkte kriminelle og politiet i Rio de Janeiro.

Det oplyser politiet torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Dermed er der tale om et af de dødeligste polititogter i den brasilianske storbys historie.

Skyderiet fandt sted tidligt om morgenen lokal tid i favelaen Jacarezinho, der er et kendt slumkvarter i den nordlige del af byen.

Tv-billeder viser, hvordan de mistænkte forsøgte at flygte fra stedet over tage, da politiet ankom til stedet i armerede køretøjer og helikoptere.

Sidenhen fulgte en voldsom skududveksling, mens flere eksplosioner også kunne høres. Episoden tvang undervejs lokale beboere til at søge ly i deres hjem.

Politiet oplyser ifølge Reuters, at en betjent er blandt ofrene. De resterende døde skulle angiveligt have været medlemmer af en lokal narkobande ifølge politiet.

Flere rettighedsgrupper og brasilianske akademikere siger dog, at der ikke er mange beviser for den påstand.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Hvem er de døde? Unge sorte mænd. Det er derfor, at politiet taler om, at 24 mistænkte er døde. Du er automatisk en mistænkt i politiets øjne, hvis du er en ung sort borger i favelaen, siger Silvia Ramos, der leder observatoriet for offentlig sikkerhed ved Candido Mendes Universitetet, ifølge AFP.

To civile blev også såret under skyderiet, da vildfarne kugler ødelagde et vindue i en svævebane, de befandt sig i, og sendte glasskår i alle retninger.

Det oplyser det lokale brandvæsen ifølge Reuters.

Under aktionen torsdag beslaglagde politiet ifølge Reuters også flere våben, håndgranater og en stor mængde ammunition.

Rio de Janeiro er berygtet for den store mængde vold i byens slumkvarterer, der ofte fører til dødelige skyderier mellem politiet og lokale bander.

Ifølge ISP, der er byens institut for offentlig sikkerhed, blev mindst 1245 personer dræbt af politiet sidste år, i hele delstaten hvor byen ligger.

- Det er uacceptabelt, at politiet i Rio de Janeiro fortsætter med at satse på drab som en strategi til at håndtere kriminalitet, siger tænketanken Igarape Institute ifølge AFP.

Favelaen Jacarezinho betragtes som værende hjemsteder for den største narkobande i Rio de Janeiro. Banden går under navnet Comando Vermelho eller "Rød Kommando" på dansk.

  • BRAZIL-CRIME-DRUGS-POLICE
    Lokale beboere tager billeder af beklædningsgenstande dækket i blod efter et dødeligt skyderi i slumkvarteret Jacarezinho nord for Rio de Janeiro i Brasilien. Foto: Mauro Pimentel/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
112

Dramatik ved højlys dag: Fægtede med knive og hoppede ud ad vindue

Sport

Er Esbjergs skadede stjerner klar til finalebraget mod NFH? Her er trænerens svar

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

112

Korsør-sagen fortsætter i retten: Følg livebloggen her

Lolland

Strømafbrydelse var en fejl på kort

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Sport

Penge på vej: Gode nyheder til Rene Holten efter OL-billet

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej