Valget er det første, siden Portugal fuldførte låneprogram med hårde stramninger for at få styr på økonomien.
Portugals vælgere sætter søndag deres kryds for at give deres dom over fire års stramninger efter den økonomiske krise.
Enten genvælges centrum-højre-koalitionen, der styrede landet gennem en stram økonomisk redningsplan, eller også vender vælgerne sig mod socialisterne, som har lovet at lette på de smertefulde økonomiske reformer.
Parlamentsvalget er det første i Portugal, efter at det spareramte land forlod EU's låneprogram på 78 milliarder euro (godt 580 milliarder kroner) i maj 2014.
Premierminister Pedro Passos Coelhos koalition står bag et overraskende comeback i meningsmålingerne, hvor han fører til trods for de barske nedskæringer, han står bag.
Den stramme økonomiske plan har ikke været populær i befolkningen. Sammen med Grækenland, Spanien, Cypern og Irland blev Portugal ramt hårdt af finanskrisen og var i farezonen for at ryge ud af eurosamarbejdet.
Regeringskoalitionen bestående af premierministerens PSD-parti og det konservative Partido Popular kom til magten i 2011.
Den får i gennemsnit ifølge de seneste målinger 37,5 procent støtte blandt vælgerne mod 32,5 procent til den vigtigste oppositionsgruppe, den socialistiske PS, som ledes af af Antonio Costa, der er tidligere borgmester i hovedstaden Lissabon.
Men mange vælgere er stadig i tvivl, og ingen af parterne ser ud til at vinde flertal i parlamentet med 230 sæder. Valgstederne åbnede klokken ni dansk tid, og de første resultater ventes omkring 12 timer senere.
Den 51-årige premierminister er økonom og har ført valg på at have navigeret landet sikkert gennem krisen og tilbage til vækst efter tre års recession.
Hans socialistiske forgænger, Jose Socrates, bad om låneprogrammet fra EU og Den Internationale Valutafond, IMF, hvilket gjorde Portugal til det tredje land i eurozonen, efter Irland og Grækenland, som har modtaget en økonomisk redningskrans.
Ledigheden er faldet til 12 procent fra et højdepunkt på 17,5 procent, men opsvinget mangler endnu at kunne mærkes blandt dele af befolkningen.
Hver femte lever forsat under fattigdomsgrænsen, hvor den årlige indtjening er mindre end 5000 euro (omkring 37.000 kroner).