Annonce
Udland

Professor: Mursis død vil ikke spille nogen stor rolle

Mohamed Mursi blev i 2012 valgt til Egyptens præsident ved landets første demokratiske valg. Han nåede at sidde et år, før han blev afsat ved et militærkup. (Arkivfoto) Foto: Pool New/Reuters

Ifølge professor var Mursi ikke vigtig nok til, at hans død får betydning for Det Muslimske Broderskab.

Mandag kollapsede Egyptens ekspræsident Mohamed Mursi under et retsmøde. Senere på dagen døde han i en alder af 67 år.

Dødsfaldet er mandag aften meget omtalt i medierne. Men det vil ikke få stor betydning for Egypten. Det vurderer Jakob Skovgaard-Petersen, der er professor i mellemøstlige og islamiske studier ved Københavns Universitet.

- Jeg tror, at Egypten er for poleret til, at Mursis dødsfald i en domstol flytter ret meget sympati, siger han.

Mursi blev i 2012 valgt til Egyptens præsident ved landets første demokratiske valg. Han sad blot et år.

I forbindelse med de planlagte festligheder, der markerede hans første år som præsident, rejste der sig en modbevægelse mod Mursi. Det udnyttede militæret til at vælte ham.

- Mursi var ikke nogen stor succes. Han gik fra at være nogenlunde populær i de første måneder til at være ret så upopulær i slutningen, siger Skovgaard-Petersen og fortsætter:

- Mange mennesker syntes, at han manglede format og stil i forhold til de tidligere præsidenter, som kom fra militæret. De havde en vis elegance.

Skovgaard-Petersen vurderer derfor, at Mursis eftermæle ikke kommer til at spille en stor rolle hos Det Muslimske Broderskab.

- Han var ikke en vigtig figur. Det var heller ikke ham, der var deres foretrukne, siger han med henvisning til, at Mursi ikke var Broderskabets førstevalg til præsidentposten.

I stedet blev Mursi valgt, da Broderskabets oprindelige kandidat måtte trække sig grundet "teknikaliteter". Derfor gik Mursi også under øgenavnet "reservehjulet".

Efter at Mursi blev afsat af militæret i juli 2013, blev han idømt 20 års fængsel for medskyld i demonstranters død i 2012. Han var også idømt fængsel på livstid i en anden sag om spionage.

De domme var han i gang med at afsone, da han mandag faldt om under et retsmøde, der handlede om en anden spionagesag med relation til den palæstinensiske Hamas-bevægelse.

Netop det faktum, at han faldt om, mens han var indsat, vil muligvis kunne bruges politisk.

- Blandt hans tilhængere, men også blandt dem, som ikke er tilhængere af broderskabet, men er imod det eksisterende styre, vil man se det som et nyt eksempel på, hvor brutalt et styre det egyptiske er, siger Skovgaard-Petersen.

Han vurderer, at Mursis eftermæle vil blive præget af måde, hvorpå han mistede magten.

- Jeg tor, at hans eftermæle vil blive præget af den store historie om al-Sisis (Egyptens nuværende præsident, Abdel Fatah al-Sisi, red.) kup og magtovertagelse.

  • FILE PHOTO: Egypt''s President Mursi participates in a meeting with U.S. Defense Secretary Panetta at the presidential palace in Cairo
    Mohamed Mursi blev i 2012 valgt til Egyptens præsident ved landets første demokratiske valg. Han nåede at sidde et år, før han blev afsat ved et militærkup. (Arkivfoto) Foto: Pool New/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Falster

Lokal grevinde er død

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

112

Helikopter måtte redde mand til havs

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt