Oplysninger i database fra Panama kan ikke umiddelbart bruges af skattemyndighederne, siger professor.
De danske skattemyndigheder kan ikke umiddelbart bruge databasen over Panama-papirer, der mandag aften er åbnet for, til noget, siger Lars Bo Langsted, som er professor i blandt andet strafferet på Aalborg Universitet.
- Som udgangspunkt kan det ikke rigtig bruges til noget. Med mindre man i forvejen har nogle oplysninger, så man kan lave en kobling og sige, at det eksempelvis er dét selskab, vedkommende har med at gøre, siger Lars Bo Langsted.
Han peger på, at der ikke nødvendigvis er noget fordækt i at være knyttet til et selskab i Panama.
- Man glemmer nogle gange, at det er legalt nok at stifte selskaber - også i skattely og Panama. Det er heller ikke sikkert, man selv er klar over, at aktier, man ejer i et selskab, muligvis er registreret i eller har forbindelse til et Panama-selskab, siger Lars Bo Langsted.
Adresser fra store dele af Danmark - fra Charlottenlund og Holte til Skive og Kolding - figurer i den database, som en gruppe journalister har offentliggjort mandag på baggrund af Panama-papirerne.
I alt 50 adresser i hele Danmark kommer frem, når man søger på Danmark. Også 15 andre adresser, som har forbindelse til en gammel lækage, fremgår af databasen.
Oplysningerne stammer fra i alt 11,5 millioner lækkede dokumenter. De menes at dokumentere, at firmaet Mossack Fonseca i Panama hjælper velhavere fra hele verden med at holde formuer hemmelige for skattemyndighederne.
Hos Skat har man krydset fingre for, at originaldokumenter fra blandt andet transaktioner ville blive offentliggjort. Uden dem kan det nemlig blive svært at retsforfølge eventuelle skattesyndere.