Prognose: Vækst i EU trækkes ned af krig og svækket efterspørgsel

Svækket økonomisk aktivitet blandt andet på grund af højere leveomkostninger sænker forventningerne til den økonomiske vækst i EU for 2023.

Den ventes lavere sammenlignet med forventningen i sommer.

Det fremgår af EU-Kommissionens efterårsprognose, som bliver præsenteret til et pressemøde i Bruxelles onsdag.

- Det har været et udfordrende år for EU’s økonomi, som er blevet trukket ned grundet Ruslands krig i Ukraine, svækket global efterspørgsel og højere forbrugerpriser, siger Valdis Dombrovskis, som er EU-Kommissionens ledende næstformand, ifølge en pressemeddelelse.

Ud fra prognosen ventes en bnp-vækst på 0,6 procent i 2023 for både EU- og euroområdet. Det er 0,2 procentpoint lavere end sommerprognosen.

Bnp, bruttonationalprodukt, er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi. Det er det mest anvendte nøgletal til at måle landets økonomi.

Stigninger eller fald viser, om økonomien vokser eller skrumper.

Tore Stramer, som er cheføkonom hos Dansk Erhverv, skriver i en kommentar, at i foråret ventede man en vækst på 1 procent. Dermed har kommissionen "rundt regnet" barberet 390 milliarder kroner af forventningen til bnp-vækst i 2023.

- Det er en ganske mærkbar nedjustering, der viser, at de højere forbrugerpriser og de kraftigt stigende renter har ramt den europæiske økonomi hårdere end ventet, lyder det fra cheføkonomen.

Han tilføjer dog, at EU-Kommissionen holder fast i troen på, at nedgangen bliver forholdsvis beskeden og midlertidig på trods af svage økonomiske nøgletal.

Den økonomiske aktivitet ventes af kommissionen gradvist at vende tilbage, da man spår et øget forbrug, som inflationen falder, og lønninger stiger.

I 2024 ventes EU’s bnp-vækst at forbedre sig til 1,3 procent, det er dog stadig 0,1 procentpoint lavere end, hvad man forventede i sommerprognosen.

2025 ser EU-Kommissionen endnu et løft i bnp-vækst til 1,7 procent i EU og 1,6 procent i euroområdet.

Cheføkonom i Dansk Industri, Allan Sørensen, vurderer dystre udsigter for dansk eksport ud fra prognosen.

- Prognosen er ikke rar læsning for danske eksportvirksomheder. Ti EU-lande har udsigt til negativ vækst i 2023.

- Mest bekymrende er den negative vækst i Tyskland og Sverige, som er to af Danmarks allerstørste eksportmarkeder, skriver Allan Sørensen i en kommentar.

Inflationen er fortsat på vej ned. Det estimeres, at den er aftaget til 2,9 procent i euroområdet i oktober, som er det laveste niveau siden juli 2021, fra dets højdepunkt på 10,6 procent i 2022.

Det forventes, at som de pengepolitiske stramninger (hævede styringsrenter, red.) træder i kraft i økonomien, vil inflationen fortsætte med at dale.

Som noget nyt er EU-kandidatlandet Ukraine også dækket i prognoserapporten.

Væksten i Ukraine forventes at ramme 4,8 procent i 2023, 3,7 procent i 2024 og 6,1 procent i 2025. Efter Ruslands invasion i 2022 kollapsede økonomien med 29 procent.