Annonce
Udland

Putin: Vi behøver ikke at deltage i dansk Nord Stream-undersøgelse

Gasbobler fra Nord Stream 2-lækagen kan ses på dette billede, der er taget 22. september 2021. Foto: Danish Defence Command/Reuters
Ifølge forsker markerer Ruslands nej til Nord Stream-undersøgelse et skifte i den russiske mediestrategi.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, siger ifølge det russiske nyhedsbureau Tass, at det ikke giver mening for Rusland at tage del i Danmarks undersøgelse af et objekt fundet nær Nord Stream 2.

Rusland har ellers flere gange efterspurgt at blive en del af selve efterforskningen af sabotagen mod Nord Stream.

- Jeg synes ikke, at det giver mening for os at gå ind i det nu, siden et af NATO-landene, eller Danmark, har oplyst os om, at det allerede har undersøgt det, hvilket betyder, at situationen ikke er eksplosiv, siger Putin.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Præsidenten har udtalt sig til den russiske nyhedsstation Rossiya-24 lørdag.

- Hvis danskerne siger, at det ikke længere er eksplosivt, jamen så gudskelov for det, siger Vladimir Putin ifølge Tass.

Præsidentens udtalelser kan have noget at gøre med, at russiske myndigheder før mente at have fundet en antenne på bunden af havet, som de mente, var knyttet til sprængningerne.

Det fortæller Flemming Splidsboel Hansen, der er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (Diis).

- Det var en stor ting i russiske medier - men kun i kort tid. I løbet af et par dage blev det afvist, og der blev vist billeder af en røgbøje, som bruges til at advare skibstrafikken, siger han.

Så når Putin alligevel ikke vil tage del i de danske undersøgelser af Nord Stream-eksplosionerne, er det, fordi han vil videre fra fejltagelsen.

- Han prøver at trække i land i en sag, som, han nok ved, ikke kan bæres igennem. Han erkender at være blevet afsløret i et desperat forsøg på at smide noget ind i debatten, siger Flemming Splidsboel Hansen.

Ifølge seniorforskeren er det et udtryk for et skifte i Rusland.

- Putin har udtalt sig mere om sagen den seneste uges tid, end han har gjort længe. Det peger på, at landet er gået ind i en ny og mere politisk fase. Og målet er at sætte Vesten i dårligt lys, siger han.

Gasrørledningen blev ramt af eksplosioner sidste år. Den 26. september blev der konstateret en lækage på Nord Stream 2-ledningen cirka 20 kilometer syd for Dueodde på Bornholm.

Den efterfølgende morgen blev der også fundet to lækager på Nord Stream 1 nord øst for Bornholm. I alt blev fire gaslækager på gasledningerne bekræftet.

Fredag accepterede ejerselskabet bag rørledningen, Nord Stream 2 AG, en invitation fra Energistyrelsen til at deltage i bjærgningen af det ukendte objekt, der er fundet i nærheden af gasrørledningen. Det skrev Energistyrelsen på Twitter.

Herefter roste den russiske regering Danmark for at have inviteret et russiskejet selskab med til bjærgningen. Det oplyste Dmitrij Peskov, der er talsmand for det russiske præsidentkontor, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Putin forholdt sig i interviewet lørdag til en diplomatisk henvendelse fra Danmark til Rusland.

Invitationen til at undersøge objektet inkluderede ifølge Putin dog ikke den russiske stat.

- Det blev sagt, at de er klar til at invitere Nord Stream-selskabet, men de behøver ikke hjælp fra russiske specialister, siger Putin ifølge Tass.

/ritzau/

  • FILE PHOTO: Gas bubbles from the Nord Stream 2 leak reaching surface of the Baltic sea in the area shows disturbance of well over one kilometer diameter near Bornholm
    Gasbobler fra Nord Stream 2-lækagen kan ses på dette billede, der er taget 22. september 2021. Foto: Danish Defence Command/Reuters
Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

112

128 taget i fartkontroller

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

Sport

SLUT: Kæmpe-kø til NFH i første DM-finale

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer