Annonce
Udland

Putin befrier Sydafrika for kattepine og kommer ikke til topmøde

ICC har udstedt en arrestordre på Putin. ICC beskylder ham for krigsforbrydelser i forbindelse med "uretmæssige deportationer af ukrainske børn". (Arkivfoto). Foto: Sergey Ilyin/Ritzau Scanpix
Topmøde finder sted i august i Sydafrika, og Putins mulige deltagelse har været kattepine for Sydafrika.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, kommer ikke til at deltage fysisk i et topmøde i august for de såkaldte BRIKS-lande, som er Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika.

Det oplyser en talsmand for Sydafrikas præsident ifølge nyhedsbureauet AFP.

Sydafrika, hvor topmødet finder sted i næste måned, er medunderskriver på charteret for Den Internationale Straffedomstol (ICC) og ville være forpligtet til at anholde Putin.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det har skabt en kattepine for den sydafrikanske regering.

ICC har nemlig udstedt en arrestordre på Putin. ICC beskylder ham for krigsforbrydelser i forbindelse med "uretmæssige deportationer af ukrainske børn".

En talsmand for den sydafrikanske præsident, Cyril Ramaphosa, oplyser, at Putins udeblivelse sker efter "fælles aftale".

I stedet vil Rusland være repræsenteret ved landets udenrigsminister, Sergej Lavrov.

Putin kommer dog til at deltage via en videoforbindelse. Det oplyser hans talsmand, Dmitrij Peskov, ifølge det russiske nyhedsbureau Ria.

Retsdokumenter fra en lokal domstol viste tirsdag, at den sydafrikanske præsident havde bedt om tilladelse hos ICC til ikke at anholde Putin. Det ville nemlig svare til en krigserklæring, lød det.

Rusland afviser at have givet udtryk for over for Sydafrika, at en anholdelse ville føre til krig.

Det siger Putins talsmand ifølge Reuters.

- Nej, nej, den slags formuleringer blev slet ikke ytret, siger Peskov efter at være blevet spurgt om en mulig advarsel fra Rusland.

Han uddyber dog:

- Det står klart for alle, hvad et forsøg på at krænke det russiske statsoverhoveds rettigheder medfører. Så det behøver jeg ikke at forklare nogen her.

Ledere fra Brasilien, Indien, Kina og Sydafrika vil deltage i topmødet, oplyser talsmanden.

/ritzau/

  • FILES-RUSSIA-POLITICS-SECURITY
    ICC har udstedt en arrestordre på Putin. ICC beskylder ham for krigsforbrydelser i forbindelse med "uretmæssige deportationer af ukrainske børn". (Arkivfoto). Foto: Sergey Ilyin/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt