Annonce
Udland

Rapport: Russisk missil mod MH17 blev affyret fra Rusland

Et internationalt hold af efterforskere præsenterede torsdag de seneste beviser i sagen om nedskydningen af MH17 over Ukraine i 2014. Efterforskerne siger, at missilet blev affyret fra Kursk i Rusland. Foto: Robin Van Lonkhuijsen/Ritzau Scanpix

Et passagerfly blev i 2014 skudt ned i Ukraine. Efterforskere konkluderer, at missil kom fra russisk brigade.

Et russisk missil, der nedskød passagerflyet MH17 for fire år siden, blev affyret fra Rusland. Det konkluderer en international undersøgelse af hændelsen for første gang.

Efterforskerne er kommet til "den konklusion, at Buk-Telar, som nedskød MH17, kom fra den 53. antiluftskytsbrigade i Kursk i Rusland", siger hollænderen Wilbert Paulissen fra efterforskningsholdet.

Passagerflyet fra Malaysia Airlines blev skudt ned i 2014 over det østlige Ukraine.

- Den 53. brigade er del af Ruslands væbnede styrker, siger Paulissen på en pressekonference i Holland.

Passagerflyet med 283 passagerer og 15 besætningsmedlemmer blev skudt ned 17. juli 2014 på vej fra Amsterdam til Kuala Lumpur. Alle om bord, hvoraf de fleste var hollændere, blev dræbt.

Efterforskerne har tidligere sagt, at flyet blev skudt ned af et russiskproduceret BUK-missil. Men de har ikke tidligere sagt, hvem der affyrede det.

Nu har holdet genskabt den bane, som missilet skal have taget fra landjorden i Kursk. Det er sket ved hjælp af videoer og foto.

Kursk ligger i Rusland umiddelbart på den anden side af grænsen til Ukraine.

Ifølge Wilbert Paulissen har efterforskerne fastslået flere karakteristika på missilet.

- Disse karakteristika har fungeret som en slags fingeraftryk på missilet, siger hollænderen.

Rusland har vedholdende afvist, at landet stod bag nedskydningen. Russerne har beskyldt Ukraine for at sende MH17 til jorden.

- Ikke et eneste antiluftskyts missilsystem fra Rusland har nogensinde krydset den russisk-ukrainske grænse, skriver Ruslands forsvarsministerium torsdag i en udtalelse.

Undersøgelsen, som ledes af Holland, retter fokus på omkring 100 personer, som mistænkes for at have spillet en aktiv rolle i hændelsen. Disse navne har holdet ikke offentliggjort.

Efterforskningen er ikke slut, siger chefefterforsker Fred Westerbeke, som dog fortæller, at arbejdet er i sin afsluttende fase.

  • NETHERLANDS-UKRAINE-RUSSIA-CONFLICT-MH17
    Et internationalt hold af efterforskere præsenterede torsdag de seneste beviser i sagen om nedskydningen af MH17 over Ukraine i 2014. Efterforskerne siger, at missilet blev affyret fra Kursk i Rusland. Foto: Robin Van Lonkhuijsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud