Annonce
Udland

Rekordforsøg: Vovehals vil bryde lydmuren

Et frit fald fra 36,5 kilometers højde. En fart, som bryder lydmuren. Og forhåbentlig fire verdensrekorder.

Tirsdag eftermiddag dansk tid vil utallige tv-kameraer være rettet mod luften og østrigske Felix Baumgartner, når han hopper ud af en ballon 36,5 kilometer over ørkenen i Roswell i den amerikanske delstat New Mexico.

- Det, vi gør her, er ikke kun et rekordforsøg. Det er et prøveflyvningsprogram, siger rådgiver på projektet og tidligere kirurg hos Nasa Jonathan Clark ifølge nyhedsbureauet AFP.

En specialbygget trykkapsel vil på cirka tre timer tage Baumgartner op til rummet, hvor han iført en specialbygget trykdragt vil hoppe ud i ingenting - bortset fra iskold og ekstremt tynd luft - på vej ned mod den blå planet.

Efter 30 sekunder vil den 43-årige helikopterpilot ramme lydmuren og komme til at bryde den med en hastighed på 1100 kilometer i timen.

Hele turen tager seks minutter, før Felix Baumgartner folder sin faldskærm ud i 1500 meters højde og forhåbentlig lander sikkert i ørkenen i New Mexico.

Med forsøget kan han slå hele fire verdensrekorder - for højest bemandede ballonflyvning, længste frie fald, højeste hastighed for et faldende menneske og længstvarende frie fald.

- Hvis noget går galt, er det kun Gud, som måske kan hjælpe dig. Hvis du løber tør for held og evner, er der intet tilbage, siger Baumgartner om farerne til BBC.

Og mange ting kan gå galt, især med selv den mindste revne i dragten, skriver Reuters. Trykket kan få hans blod til at koge på 15 sekunder, de 57 minusgrader kan give livstruende forfrysninger - og hans krop kan gå i rotation og skabe iltmangel.

Mens andre ifølge BBC har mistet livet i jagten på rekorden, har den østrigske eventyrer forberedt sig grundigt.

For et par måneder siden sprang han fra 29 kilometers højde i New Mexico. Og i 2003 svævede han som verdens første hele vejen over Den Engelske Kanal i en specialbygget fugledragt.

Og så er han kendt for at hoppe ud fra skyskrabere og har lavet de såkaldte "base jumps" fra mange af verdens højeste bygninger som Petronas Towers i Malaysia og Kristusstatuen i Rio de Janeiro.

Felix Baumgartner begynder turen klokken 14:30 dansk tid - og efter opstigningen på mellem 2,5-3 timer vil han hoppe omkring klokken 17. Rekordforsøget kan ses live på redbullstratos.com.

/ritzau/

Annonce
Udland

Hamas accepterer FN-resolution om våbenhvile i Gaza

Annonce
Annonce
Guldborgsund

René Christensen i cykel-uheld på Folkemødet

Guldborgsund

Kæmpe kendis-træf før stor premiereaften

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Nykøbing

Hund fik antændt komfur: Brand i lejlighed i Nykøbing

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Lolland

En streg i regningen: Lang næse til Langø

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Nordfalster

"Fællesskabsmakker" blev gennempryglet i fængslet

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud

Lolland-Falster

"Jeg bliver gal over at se, hvor få penge der afsættes"

Annonce
Annonce
112

Fløjet til Rigshospitalet efter knivstik: Nu er hun fængslet i opsigtsvækkende sag

Sport

Styrker målmandsteam med ung keeper fra GOG

Lolland

Kommer med opfordring til konge-besøg på Lolland: - Det er kæmpestort

Lokal nyt

Sænker lokale elpriser igen: Så meget er de faldet siden energikrisen

112

Afsløret ved færgen: Bæltetaske førte til opsigtsvækkende fund

112

Udsat for vold i tog af kvinde fra Falster

Guldborgsund

Byrådsmedlem skifter til nystiftet liste: - Vi er til for borgerne