Annonce
Udland

Rusland betalte Wagner-gruppe en milliard dollar på et år

Ruslands præsident, Vladimir Putin, deltager tirsdag i en ceremoni i Moskva, hvor der holdes et minuts stilhed for de piloter, der blev dræbt i sammenstød med Wagner-gruppen lørdag. Wagner-soldater skød angiveligt flere helikoptere og et enkelt fly ned, som forsøgte at stoppe gruppens fremrykning mod Moskva. Foto: Sergei Guneyev/Ritzau Scanpix
For første gang erkender Putin, at staten finansierede Wagner-gruppen. Prigozjins finanser skal efterforskes.

Rusland har brugt 86 milliarder rubler - svarende til én milliard dollar eller 6,8 milliarder kroner - på den private hær Wagner-gruppen i løbet af et år.

Det oplyser Ruslands præsident, Vladimir Putin, tirsdag.

- Vi har fuldt og helt finansieret denne gruppe, siger Putin ifølge nyhedsbureauet dpa på et møde med ansatte i det russiske forsvarsministerium.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Officielt har både Putin og Wagner-gruppens chef, Jevgenij Prigozjin, hidtil betegnet Wagner-gruppen som en privat militær virksomhed.

Milliardbeløbet blev brugt i perioden maj 2022 til maj 2023.

Prigozjin har tjent et næsten tilsvarende beløb i samme periode på sine mad- og cateringselskaber, siger Putin.

Prigozjins selskab, Concord, har kontrakt på at levere mad til hæren.

- På et år tjente ejeren af Concord 80 milliarder rubler fra staten for at levere mad og andre relaterede ydelser til hæren, siger Putin ifølge det statslige nyhedsbureau Tass.

Præsidenten tilføjer, at finanserne i Concord nu skal kulegraves.

- Jeg håber, at der ikke var nogen, der i forbindelse med dette arbejde stjal noget. Eller rettere ikke stjal så meget. Men vi vil selvfølgelig efterforske det hele, siger Putin tirsdag ifølge Reuters.

Prigozjin har tidligere hævdet, at det var ham selv, der finansierede Wagner-gruppen. Men han har også sagt, at han ledte efter ekstern finansiering, efter Ukraine-krigen begyndte.

Lørdag brugte Putin betegnelsen "forrædere" om Wagner-gruppens leder og soldater.

Fredag havde Wagner-gruppen - der angiveligt tæller 25.000 mand - indledt, hvad Putin betegnede som et "væbnet mytteri".

Den havde forladt slagmarken i det østlige Ukraine, krydset grænsen til Rusland og taget kontrol med et militært kontrolcenter i Rostov i det sydlige Rusland.

Det udviklede sig dramatisk lørdag, hvor gruppen indledte en march mod den russiske hovedstad, Moskva.

Prigozjins soldater regnes for at være de mest effektive - og brutale - styrker, der hidtil har kæmpet i den 16 måneder lange krig i Ukraine.

/ritzau/

  • RUSSIA-UKRAINE-CONFLICT
    Ruslands præsident, Vladimir Putin, deltager tirsdag i en ceremoni i Moskva, hvor der holdes et minuts stilhed for de piloter, der blev dræbt i sammenstød med Wagner-gruppen lørdag. Wagner-soldater skød angiveligt flere helikoptere og et enkelt fly ned, som forsøgte at stoppe gruppens fremrykning mod Moskva. Foto: Sergei Guneyev/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud