Ruslands skifte til krigsøkonomi presser Nato-lande

Rusland har lidt store tab af både soldater og udstyr i Ukraine. Alligevel har landet formået at fortsætte krigen og indtil videre stoppe Ukraines forsøg på at gennemføre en offensiv, der kunne skubbe Putins soldater tilbage over grænsen.

Situationen giver anledning til bekymring på Nato-udenrigsministermødet i Bruxelles i denne uge.

Her bør Nato-landene sende et klart signal om, at de fortsat vil støtte Ukraine militært. Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

- Det er det første møde siden Nato-topmødet i Vilnius, hvor Ukraine også deltager. Det er i sig selv et stærkt signal om sammenhold. Men det er rigtigt, at vi er ved et kritisk punkt, hvor det er meget vigtigt, at vi får genbekræftet vores tiltag til Ukraine, siger Lars Løkke Rasmussen.

Mange havde formentlig håbet, at Ukraines indædte kamp kombineret med EU-sanktioner og isolation af Rusland over tid ville dræne Putins hær for kampkraft. Det er dog indtil videre ikke sket.

Rusland er gået over til en krigsøkonomi, som er indrettet på at sikre det nødvendige udstyr til at fortsætte krigen i Ukraine. Det betyder blandt andet, at ammunitionsfabrikkerne arbejder i skiftehold.

EU- og Nato-landene har omvendt svært ved at komme op i samme produktionsgear. Derfor ventes Nato-mødet sende et signal om "strategisk tålmodighed" som en forsikring til Ukraine og en afskrækkelse til Putin.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) erkendte for nylig, at EU ikke alligevel kommer til at leve op til målsætningen om at levere én million runder artilleri til Ukraine til marts.

Det var ellers en målsætning, der blev meldt ud i foråret i lyset af Ukraines næste umættelige behov for 155 millimeter artillerigranater.

Danmark har dog gjort sit hjemmearbejde, mener Løkke.

- Vi har lige øget Ukrainefonden, så vi nu har i alt 60 milliarder kroner frem til 2028. Det bringer os absolut i top, når man ser på donationer til Ukraine, siger Løkke.

Han kalder det et "et stærkt afsæt" for at kunne opfordre andre Nato-lande til at gøre det samme. Derudover har Ukraine brug for langsigtede sikkerhedsgarantier:

- Vi skal følge op på det løfte, der blev givet i Vilnius om, at der skal laves sikkerhedsgarantier. Landene er i gang, og forventningen er, at når vi mødes til topmødet i Washington næste sommer, så ligger der et sæt flerårige garantier, siger Lars Løkke Rasmussen.

Ukraine er endnu ikke medlem af Nato. Derfor er landet ikke omfattet af Natos artikel 5, den særlige musketered, der forpligter Nato-lande til at hjælpe i tilfælde af et angreb.

I stedet vil Nato-landene give Ukraine langsigtede løfter om at hjælpe, så landet selv kan forsvare sig.

- Det er også noget, vi arbejder meget målrettet på i Danmark. Det handler selvfølgelig om at forpligte os på militære donationer, siger Løkke.

Ukraine ønsker på længere sigt at blive egentligt medlem af både Nato og EU. Det kan dog tage mange år i lyset af krigen med Rusland.

/ritzau/