Annonce
Udland

Så er der igen hul igennem til internettet i Nordkorea

Så er der igen hul igennem til internettet i Nordkorea Foto: POLFOTO/AP

Efter mandagens totale nedbrud, er forbindelsen til nettet delvist tilbage i Nordkorea, siger dataeksperter.

Internetbrugere i Nordkorea har nu igen mulighed for at komme på nettet. Forbindelsen er tirsdag lokal tid delvist tilbage, oplyser det amerikanske datasikkerhedsselskab Dyn Research ifølge nyhedsbureauet AFP.

Mandag brød forbindelsen, der som udgangspunkt er meget begrænset, fuldstændig sammen. Internettet er angiveligt forbeholdt få personer i de øverste magtcirkler, og befolkningen i det lukkede land har ikke mulighed for at komme på nettet.

Problemet opstod efter, at USA's præsident, Barack Obama, sagde, at USA vil "svare igen" på hackerangrebet mod Sony Pictures. Amerikanske embedsfolk afviser at svare på, om USA har gennemført et cyberangreb mod Nordkorea.

Flere personer med indblik i myndighedernes efterforskning af hackerangrebet mod Sony siger til nyhedsbureauet Reuters, at USA ikke har iværksat et angreb.

Obama er overbevist om, at Nordkorea står bag angrebet mod Sony Pictures. Efter trusler fra hackere besluttede selskabet at trække en film tilbage, der skulle have haft premiere i juledagene.

Filmen "The Interview" er en komedie om to amerikanske journalister, der af den amerikanske efterretningstjeneste CIA bliver opfordret til at slå den nordkoreanske leder, Kim Jong-un, ihjel.

Nordkorea har afvist at være involveret i cyberangrebet mod filmselskabet.

Mandag trappede Nordkorea ifølge BBC ordkrigen mod USA op med trusler om angreb på Det Hvide Hus, Pentagon og det amerikanske fastland, hvis USA straffer Nordkorea for Sony-angrebet.

Ifølge det amerikanske forbundspoliti, FBI, er der tegn på, at hackerangrebet mod Sony Pictures og andre selskaber kan sættes i forbindelse med Nordkorea.

  • Så er der igen hul igennem til internettet i Nordkorea Foto: POLFOTO/AP
Annonce
Annonce
Annonce
Falster

Lokal grevinde er død

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster