Annonce
Udland

Sidste advarsel fra FN-panel: Fremtidens klima afgøres i dette årti

Her ses Adrian Lema fra DMI, da en af delrapporterne til mandagens IPCC-rapport blev offentliggjort i 2022. (Arkivfoto). Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Beslutninger frem mod 2030 afgør, hvor meget den globale opvarmning kan begrænses, mener klimapanel.

Det tales med alvorstunge ord i den afsluttende rapport fra FN's Klimapanel, IPCC, der er udkommet mandag.

Allerede nu ser vi flere og voldsommere hedebølger og oversvømmelser på grund af global opvarmning. Vi gør ikke nok for at begrænse den. Og med hver stigning eskalerer de farer, vi står over for, lyder det.

Men der er også et lille glimt af håb i rapporten, som er den opsamlende del af panelets sjette hovedrapport om klimaet siden 1990.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er muligheder for at reducere udledningen af drivhusgasser og tilpasse samfundet, og de er både tilgængelige og gennemførlige.

- Rapporten understreger nødvendigheden af at tage mere ambitiøst fat og viser, at hvis vi gør det nu, kan vi stadig sikre en beboelig, bæredygtig fremtid for alle, siger sydkoreaneren Hoesung Lee, formand for Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC).

Men det skal ske hurtigt. Beslutningerne i dette årti afgør i høj grad, om den globale opvarmning kan begrænses til 1,5 eller 2 grader, hedder det.

Verdens lande blev i 2015 enige om at begrænse den globale opvarmning til et godt stykke under 2 grader og helst ikke mere end 1,5 grader, som ellers vil gøre uoprettelige skader på naturen.

Den globale overfladetemperatur er steget hurtigt de seneste 50 år. Her ses et stykke is, der brækker af Perito Moreno-gletsjeren i Argentina. (Arkivfoto). Foto: Walter Diaz/Ritzau Scanpix

Temperaturen er allerede steget 1,1 grad siden industrialiseringen, og de bedste skøn peger på, at vi vil krydse 1,5 grader allerede på kort sigt.

Rapporten er linje for linje blevet gennemgået og præciseret i sidste uge ved et maratonmøde i Schweiz, da der skal være opbakning fra alle de knap 200 lande til formuleringerne.

Det er Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), der repræsenterer Danmark. Afsted har blandt andre været Adrian Lema, chef for Nationalt Center for Klimaforskning på DMI.

- Vi er endt med en rapport, som formentlig er den vigtigste rapport i det her årti på klimaområdet, slår han fast.

Den bygger på otte års arbejde, og vi kommer derfor ikke til at få en sådan rapport igen i dette årti, fordi det er så omfattende.

- Det er i det her årti, vi ved, at vi skal knække CO2-kurven, hvis vi skal på en kurs mod at begrænse opvarmningen til 1,5 grader.

- Så derfor er det et vigtigt dokument til beslutningstagerne.

Han peger på, at det ligger i alle politikernes tasker, når de senere på året skal til klimatopmøde i De Forenede Arabiske Emirater - COP28.

Her sikrer det, at der er et fælles, forskningsmæssigt grundlag at stå på:

- Dokumentet bygger bro. Og derfor er det vigtigt i politisk kontekst.

Rapporten kommer, samtidig med at ledere fra hele verden mandag og tirsdag samles til klimamøde i Danmark, hvor der tages hul på processen frem mod klimatopmødet senere på året.

/ritzau/

  • Pressemøde om ny rapport fra FN''s Klimapanel
    Her ses Adrian Lema fra DMI, da en af delrapporterne til mandagens IPCC-rapport blev offentliggjort i 2022. (Arkivfoto). Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
  • FILES-ARGENTINA-GLACIER-PERITO MORENO
    Den globale overfladetemperatur er steget hurtigt de seneste 50 år. Her ses et stykke is, der brækker af Perito Moreno-gletsjeren i Argentina. (Arkivfoto). Foto: Walter Diaz/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

112

128 taget i fartkontroller

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

112

Ung kvinde sigtet efter livsfarlig beslutning

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

Annonce
Annonce
112

Dramatik ved højlys dag: Fægtede med knive og hoppede ud ad vindue

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Sport

Er Esbjergs skadede stjerner klar til finalebraget mod NFH? Her er trænerens svar

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet