Annonce
Udland

Skotsk leder forventer flertal til selvstændighedspartier

Det store emne ved valget er en ny folkeafstemning om løsrivelse fra Storbritannien eller ej. SNP med Nicola Sturgeon i spidsen ønsker en folkeafstemning ved udgangen af 2023. Foto: Andy Buchanan/Ritzau Scanpix

Det store emne ved valget i Skotland er en ny folkeafstemning om løsrivelse fra Storbritannien eller ej.

Partier, som ønsker skotsk selvstændighed fra Storbritannien, har "uden tvivl" kurs mod flertal i det skotske parlament.

Det siger Nicola Sturgeon, leder for Skotlands Nationale Parti (SNP).

- Det ser ud, som om der uden tvivl bliver et flertal for selvstændighed i det skotske parlament, siger hun til Sky News ifølge AFP.

Alle stemmerne ved valget er endnu ikke talt op. Lørdag aften har SNP kurs mod at forblive det største parti, men det har tabt en vigtig valgkreds, som kan forpurre partiets forhåbninger om at vinde absolut flertal.

SNP mistede ved valget i 2016 sit absolutte flertal, men partiet dannede en mindretalsregering. Den ledes af førsteminister Nicola Sturgeon.

Omkring klokke 18 var status, at partiet har sikret sig 57 af de 68 pladser i parlamentet, som er blevet afgjort. Der er 129 pladser på spil ved valget.

Det store emne ved valget er en ny folkeafstemning om løsrivelse fra Storbritannien. SNP ønsker en folkeafstemning ved udgangen af 2023.

Hvis SNP sammen med partiet De Grønne får flertal, vil partierne lægge et stort pres på Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, for at få en folkeafstemning.

Det har Boris Johnson hidtil pure afvist.

Skotterne holdt i 2014 en folkeafstemning om selvstændighed fra Storbritannien. Her sagde 55 procent ja til at forblive i den britiske union.

Den konservative britiske regering mener afstemningen i 2014 var en mulighed, man får én gang i løbet af en generation.

Men Sturgeon og hendes parti mener, at situationen i dag er radikalt anderledes. Dengang var antagelsen, at Storbritannien fortsat ville være en del af EU. Men det holdt kun kort, for en britisk folkeafstemning i 2016 endte med et ja til at forlade EU.

Ifølge SNP vil et uafhængigt Skotland søge om optagelse i EU, eftersom de fleste skotter stemte imod brexit.

Skotterne gik til valg torsdag. Men corona forsinker optællingen af stemmer, og tidlig lørdag aften er de endelige valgresultater stadig ikke klar.

Lokalparlamentet bestemmer i Skotlands selvstyre. Det har beføjelser inden for dagliglivet i Skotland, herunder uddannelse, sundhed og transport.

SNP har vundet alle lokalvalg i Skotland siden 2007.

  • BRITAIN-SCOTLAND-POLITICS-VOTE
    Det store emne ved valget er en ny folkeafstemning om løsrivelse fra Storbritannien eller ej. SNP med Nicola Sturgeon i spidsen ønsker en folkeafstemning ved udgangen af 2023. Foto: Andy Buchanan/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

112

128 taget i fartkontroller

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

Sport

SLUT: Kæmpe-kø til NFH i første DM-finale

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer