Annonce
Udland

Snart skal Kenya kunne eksportere sin kaffe toldfrit til EU

Kenya eksporterer blandt andet kaffe, te, blomster, frugt og grønt til EU, som er en af landets største eksportpartnere. (Arkivfoto). Foto: Thomas Mukoya/Reuters
Kenya skal kunne eksportere toldfrit til EU, mens det østafrikanske land gradvist også åbnes for EU-import.

Handlen mellem EU og Kenya, hvor der bor over 50 millioner mennesker, skal øges.

Det er formålet med en ny aftale, som Kenyas præsident, William Ruto, og EU mandag har underskrevet.

Aftalen skal gøre al eksport fra det østafrikanske land til EU told- og kvotefri.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kenya eksporterer blandt andet kaffe, te, blomster, frugt og grønt til EU, som er en af landets største eksportpartnere.

Imens åbnes der også gradvis for import fra EU i Kenya.

- Dagen i dag er et øjeblik med stort potentiale, men det er også begyndelsen på et historisk partnerskab, siger William Ruto ved en ceremoni i Kenyas hovedstad, Nairobi, hvor også EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen deltager.

Von der Leyen kalder aftalen en "win-win-situation".

Både EU-Parlamentet og det kenyanske parlament skal ratificere aftalen, inden den træder i kraft.

Det Europæiske Råd kaldte sidste uge aftalen "det mest ambitiøse økonomiske partnerskab" hidtil med et udviklingsland.

Mere end en femtedel af kenyansk eksport går til de 27 EU-lande.

Den samlede handel mellem markederne nåede op på knap 25 milliarder kroner i 2022. Det er en stigning på 27 procent siden 2018 ifølge EU-tal.

Erhvervsorganisationen Dansk Industri tager godt imod aftalen og kalder Kenya "Østafrikas økonomiske motor".

- Når den danske regering snart går i gang med sin kommende plan for styrket dansk-afrikansk partnerskab, skal øget handel være en grundsten særligt i forhold til et land som Kenya, siger Marie Gad, underdirektør for global handel og bæredygtighed i Dansk Industri, i en skriftlig kommentar.

Hun påpeger, at Kenya er et "middelindkomstland, som efterspørger mere handel med danske virksomheder".

EU har forsøgt at komme med et modsvar til det kinesiske "Belt and Road"-initiativ, som er en vigtig del af præsident Xi Jinpings udenrigspolitik og omfatter planer om global infrastruktur og energiprojekter.

I februar lovede EU at øge investeringer i Kenya med flere hundrede millioner euro som led i sit eget Global Gateway-initiativ.

/ritzau/AFP

  • A coffee farmer offloads coffee berries from his plantation at the Ndaroini Coffee Growers Sacco factory in Mathira,
    Kenya eksporterer blandt andet kaffe, te, blomster, frugt og grønt til EU, som er en af landets største eksportpartnere. (Arkivfoto). Foto: Thomas Mukoya/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Ejer bekræfter: Det skal gammel Aldi bruges til

Guldborgsund

Nye regler spænder ben for Lennart: Nu sidder han ensom i sit hjem

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

Guldborgsund

Sommerhusejere nægter at betale: Nu har de tabt klagesagen

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Sport

René i tårer efter OL-kvalifikation

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Massivt behov: Deler over 500 måltider ud

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Annonce
Annonce
Lolland

"Øjebæ" og "spild af penge": Raser over nyt milliondyrt vartegn

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Sport

Turpal taber semifinale: Nu er det sidste chance

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?