Thailand og Indien og flere andre lande advarer indbyggere mod ophold på visse kyststrækninger efter tsunamiadvarsler for hele Det Indiske Ocean.
Thailand har udsendt em evakueringsordre for dets Andaman-kyst, som er et populært turistmål. Advarslen omfatter blandt andet Phuket.
Myndighederne tilråder alle at søge til højere beliggende steder og undgå kysten.
I Indien advarer myndighederne om, at de på visse kyststrækninger venter seks meter høje bølger.
Indonesiens katastrofeministerium har sendt redningshold til Aceh.
- Skælvet blev mærket meget kraftigt. El er væk, der er er trafikkaos, siger en talsmand for ministeriet.
/ritzau/Reuters