Annonce
Udland

Storbritannien: Wagner-gruppe rekrutterer på russiske skoler

Wagner-gruppens ejer, Jevgenij Prigozjin, har flere gange kritiseret den russiske regering og forsvarsministeriets ledelse. (Arkivfoto). Foto: Uncredited/Ritzau Scanpix
Wagner-gruppen har angiveligt mistet muligheden for at rekruttere i fængsler og rykker nu ind på skoler.

En række uoverensstemmelser med ledelsen i Ruslands forsvarsministerium har angiveligt fået konsekvenser for den militære Wagner-gruppe.

Det skriver det britiske forsvarsministerium mandag på Twitter. Ministeriet opdaterer dagligt om de seneste udviklinger i krigen i Ukraine.

- De seneste uger har Wagner-gruppens ejer, Jevgenij Prigozjin, formentlig mistet adgang til at rekruttere i russiske fængsler på grund af vedvarende konflikter med ledelsen i det russiske forsvarsministerium, lyder det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I stedet skal Prigozjin være begyndt at kigge andre steder.

- De seneste dage har maskerede Wagner-hververe givet oplæg på russiske ungdomsuddannelser og uddelt spørgeskemaer med titlen "En ung krigers ansøgning" for at samle kontaktoplysninger, skriver det britiske ministerium.

Wagner-gruppen er en privat russisk militær organisation.

I januar oplyste det britiske forsvarsministerium, at gruppen har op mod 50.000 soldater i Ukraine og har fået en "nøglerolle i Ukraine-kampagnen".

Ruslands nationale hær og Wagner-gruppen kæmper begge mod Ukraine. Der har dog alligevel været uenigheder mellem parterne.

Wagner-ejer Prigozjin har blandt andet flere gange bedt den russiske regering om at sende ammunition til Wagner-styrkerne i byen Bakhmut.

Bakhmut har været centrum for nogle af krigens mest blodige kampe.

De seneste uger har russiske styrker - herunder Wagner-soldater - forsøgt at indtage byen. Ruslands forsvarsminister, Sergej Sjojgu, har udtalt, at en erobring af byen vil bane vej for yderligere offensiver i Ukraine.

Det ukrainske militær beretter mandag om en tilspidset situation i Bakhmut.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Wagner-enheder nærmer sig fra alle sider og prøver at bryde igennem vores forsvarspositioner og rykke ind i byens centrum, lyder det.

Det britiske forsvarsministerium anslår i seneste opdatering, at cirka halvdelen af de fanger, som Wagner-gruppen har rekrutteret i russiske fængsler, er omkommet.

/ritzau/

  • Russia Ukraine War Bakhmut Explainer
    Wagner-gruppens ejer, Jevgenij Prigozjin, har flere gange kritiseret den russiske regering og forsvarsministeriets ledelse. (Arkivfoto). Foto: Uncredited/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

112

128 taget i fartkontroller

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Sport

SLUT: Kæmpe-kø til NFH i første DM-finale

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik