Annonce
Udland

Svensk styrke skal hjælpe med evakuering fra Sudan

Soldater fra Sudans hær ved en af den paramilitære gruppe RSF's baser i havnebyen Port Sudan i sidste uge. En våbenhvile mellem de to parter er flere gange blevet brudt. Foto: -/Ritzau Scanpix
Riksdagen skal godkende at sende væbnet styrke til Sudan. Men det kan ske inden for 24 timer, mener minister.

Sveriges regering vil sende en væbnet styrke til Sudan for at hjælpe med evakuering fra det konfliktramte land.

Det meddeler den svenske udenrigsminister, Tobias Billström, og forsvarsminister Pål Jonson, begge fra regeringspartiet Moderaterna.

Riksdagen skal dog først godkende udsendelsen af en væbnet styrke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Formanden for Riksdagen har indkaldt medlemmerne, så spørgsmålet kan hastebehandles søndag.

- Riksdagens accept er krævet, for at en væbnet styrke skal kunne sendes til et andet land, siger Tobias Billström.

Hvornår selve evakueringen kan finde sted, er endnu uklart.

Hvis udsendelsen af en væbnet styrke bliver godkendt i Riksdagen, er det op til regeringen at bestemme over indsatsen. Den skal koordineres med andre lande.

Men det kommer til at gå hurtigt.

- Vi taler inden for de nærmeste 24 timer, siger Billström.

I Sudan er der omkring 100 svenskere. Det er både svenske ambassadeansatte med familier samt andre svenske statsborgere.

I den seneste uge har Sudans hær været i kamp mod den paramilitære organisation RSF - Rapid Support Forces.

De stridende parter stod bag et fælles militærkup i 2021.

Efter kuppet er de dog blevet uenige om, hvordan Sudan skal transformeres fra et militært styre til et civilt styre. Et af stridspunkterne er angiveligt, hvordan RSF skal integreres som en del af den sudanske hær.

Flere gange i løbet af de seneste dage har både Sudans hær og RSF givet udtryk for, at de er klar til at indlede en våbenhvile.

Indtil videre er kampene dog fortsat.

Forsøg på at få udlændinge ud af Sudan er blevet vanskeliggjort af de pludseligt opståede kampe.

En første transport med 50 mennesker lykkedes med at komme ud af landet. Det er et skib, der sejlede fra Sudan til havnebyen Jeddah i Saudi-Arabien.

Om bord var 50 saudiere og et antal borgere fra andre lande, meddelte saudisk tv lørdag.

Tyskland har været tvunget til at tilbagekalde et fly, der skulle hjælpe udlændinge ud af landet.

USA har indsat en militær styrke i regionen for at hjælpe til med en evakuering.

Hvis en svensk styrke sendes til Sudan for at bistå med evakuering, vil det ikke være første gang, at en sådan indsats sættes i værk. Det samme skete i Afghanistan i 2021, hvor en styrke fra svensk militær beskyttede evakueringsindsatsen.

Planen er, at en styrke i Sudan skal gøre det samme.

Sudans hær meddelte tidligere lørdag, at den vil hjælpe udlændinge med at blive evakueret fra landet. Meddelelsen fra hæren kom efter løfter fra RSF om, at lufthavne vil blive holdt åbne for evakueringer.

Hæren tilføjede tidligere lørdag, at USA, Storbritannien, Frankrig og Kina ville evakuere deres diplomater og andre statsborgere fra Khartoum i "de kommende timer".

/ritzau/TT

  • SUDAN-POLITICS-UNREST
    Soldater fra Sudans hær ved en af den paramilitære gruppe RSF's baser i havnebyen Port Sudan i sidste uge. En våbenhvile mellem de to parter er flere gange blevet brudt. Foto: -/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik