Der bliver født færre og færre børn i Sverige. Faktisk føder svenske kvinder færre børn, end de har gjort i over 20 år.
Det skriver det svenske medie SVT med henvisning til tal fra Sveriges statistiske bureau (SCB).
I 2022 fødte en kvinde i Sverige i gennemsnit 1,52 børn.
Så lav har fødselsraten ikke været siden 1999. Dengang var der tale om den laveste fødselsrate nogensinde.
Kigger man bare tilbage til 2010, blev der født 1,98 børn per person.
Gunnar Andersson, der er professor i demografi ved Stockholms Universitet, mener, at en del af forklaringen kan være en udbredt bekymring for fremtiden.
- Unge voksne, som er bekymrede for fremtiden, er mindre tilbøjelige til at stifte familie, siger han til SVT.
Gunnar Andersson nævner faktorer såsom krig, inflation, arbejdsløshed, kriminalitet, politisk ekstremisme og miljøødelæggelse, som ifølge ham alle kan have en negativ indvirkning på planerne om at få børn.
- Vi sammenkobler de øgede bekymringer globalt med, at unge voksne ikke får deres første barn. For at man skal begynde et familieprojekt, skal man have en tro på fremtiden, siger forskeren til SVT.
Også i Danmark bliver der født færre børn.
Sidste år blev der i gennemsnit født 1,6 børn per kvinde. Det er et fald sammenlignet med årene før, hvor det lå mere stabilt omkring 1,7. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Ifølge Kristeligt Dagblad er fødselsraten fra sidste år den laveste fødselsrate i 35 år. Det skrev avisen 15. februar.
Ligesom i Sverige er det økonomisk og social tryghed - eller manglen på samme - der påvirker lysten til at få børn.
- Man skal både føle, at man har råd til at få børn og tro på, at verden er et trygt sted for børn at vokse op i, sagde Bent Greve, der er professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitet, til avisen.
- Og den økonomiske tryghed er noget, som mange først opnår senere i livet, hvor muligheden for at få børn er dalende hos mænd og kvinder.
Bent Greve sagde desuden til Kristeligt Dagblad, at det aktuelle fald i fødselstallene ifølge ham hænger tæt sammen med coronaepidemien, hvor "den sociale tryghed blev rystet" og "skabte usikkerhed og fremtiden".
/ritzau/