Sverige forventer snarlig Nato-afklaring fra Tyrkiet og Ungarn

Sverige forventer, at Ungarn og Tyrkiet snart vil begynde ratificeringen af Sveriges Nato-medlemskab.

Det siger Sveriges udenrigsminister, Tobias Billström, på et pressemøde i Stokholm onsdag.

- Det er rigtigt, at vi stadig afventer Tyrkiets ratificeringsproces. Men vi er ved at nå et punkt nu, hvor Sverige og Finland har gjort det, som vi har sagt, at vi ville gøre i aftale med Tyrkiet, siger han.

Billström henviser dermed til den aftale, som Tyrkiet, Sverige og Finland indgik i forbindelse med Nato-topmødet i Madrid i juni.

Her forpligtede de to nordiske lande sig blandt andet til en styrket indsats over for terrorisme.

Tyrkerne har længe beskyldt Sverige og til dels også Finland for at huse militante personer med tilknytning til det forbudte kurdiske arbejderparti, PKK.

Det er dog op til de svenske domstole at afgøre, om personer kan udleveres fra Sverige. Derfor er det begrænset, hvor meget mere den svenske regering kan gøre, siger Tobias Billström.

- Tiden vil snart være her, hvor Tyrkiets parlament bør begynde ratificeringen. Vi har sagt, at vi vil levere, men vi kan ikke gå ud over principperne for retsstaten og den svenske forfatning, siger han.

Parlamenterne i alle 30 Nato-medlemslande skal formelt godkende Sverige og Finland, før de to lande er optaget i Nato.

Indtil nu har 28 lande - heriblandt Danmark - sagt god for Sverige og Finland. Kun Ungarn og Tyrkiet mangler.

I Sverige er fokus dog reelt alene på Tyrkiet.

I modsætning til Tyrkiets præsident Erdogan har Ungarns premierminister, Viktor Orban, ikke stillet konkrete krav for at ratificere Sverige og Finlands medlemskab. Derfor forventer Tobias Billström, at Ungarn vil indlede ratificeringen, når parlamentet samles i begyndelsen af februar.

Dermed kan godkendelsen i Ungarn måske falde på plads i februar eller marts. Men det er mere uklart, hvornår Tyrkiets parlament vil tage stilling.

Tyrkiet står over for et parlaments- og præsidentvalg i begyndelsen af sommeren. Tyrkiske medier har nævnt den 18. juni som en mulig dato for valget. Erdogan har dog selv åbnet for, at valget kan komme allerede i maj.

Hvis beslutningen først skal træffes efter valget, må Sverige og Finland måske vente til efteråret på tyrkisk godkendelse. Det siger chef for Institut for Tyrkietstudier ved Stockholms Universitet, Paul Levin.

Han vurderer, at der er lav sandsynlighed for en tyrkisk beslutning før sommeren.

- Hvis valget holdes i juni og Erdogan vinder, så kommer parlamentet formentlig til at samles igen til oktober. Men hvis oppositionen vinder i juni, så kan de samle parlamentet og begynde lovgivningen hurtigere. Så kan det gå ganske hurtigt, siger Paul Levin til det svenske nyhedsbureau TT.

Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, fastslår onsdag, at han har fuld respekt for, at det er Tyrkiet, der træffer beslutningen.

- Jeg anerkender, at der er aktiviteter på svensk jord, som kan være rettet mod andre lande. Og jeg erkender, at Tyrkiet er et af de lande, som er hårdest ramt af terrorisme, siger Ulf Kristersson.

Ligesom Tobias Billström understreger Kristersson dog, at den svenske regering ikke kan gøre meget mere. Sverige har allerede strammet terrorlovgivningen, og man kan ikke blande sig i konkrete domstolssager om udlevering af personer til Tyrkiet, siger Kristersson.

/ritzau/