Sverige hæver næste år landets forsvarsbudget, så det lever op til Natos krav om, at medlemslande skal bruge to procent af bnp på forsvaret.
Det siger Sveriges forsvarsminister, Pål Jonson, mandag på et pressemøde.
- Vi befinder os i den mest alvorlige sikkerhedspolitiske situation siden Anden Verdenskrigs afslutning, tilføjer ministeren.
Sverige har ansøgt om at blive en del af Nato, men er fortsat ikke en del af forsvarsalliancen. Der mangler grønt lys fra Tyrkiet og Ungarn.
Det svenske forsvarsbudget bliver øget med 27 milliarder svenske kroner i 2024. Heraf er 700 millioner svenske kroner "nye", skriver TT.
De 700 millioner kroner skal dække administrative udgifter ved at blive medlem af Nato. Det siger forsvarsministeren.
- Det er specifikt dedikeret til Nato-udgifterne, i og med at vi vurderer, at vi kommer til at blive en del af Nato-alliancen, lyder det fra Pål Jonson.
Det samlede forsvarsbudget bliver næste år 119 milliarder svenske kroner.
I 2023 lyder det samlede budget på 92 milliarder svenske kroner, skriver TT.
Mens Sverige fortsat venter på at kunne tilslutte sig den vestlige forsvarsalliance Nato, så er det sket for nabolandet Finland.
Finland fik ja fra de to sidste lande - Ungarn og Tyrkiet - sidst i marts i år.
Nato består i dag af i alt 31 medlemslande.
Danmark er et af de 12 oprindelige medlemslande fra 1949.
I en rapport fra Nato lød det i juli, at Danmark bruger 1,65 procent af sit bnp på forsvaret. Danmark lever dermed ikke op til Natos krav om to procent.
/ritzau/
-
Sveriges forsvarsminister, Pål Jonson, har mandag oplyst, at Sverige hæver landets forsvarsbudget. Foto: 10040 Anders Wiklund/Tt/Ritzau Scanpix
