Annonce
Udland

Sverigedemokraternes moske-melding kan forlænge vejen til Nato

Sverigedemokraternes leder, Jimmie Akesson, fastslog på partiets landsmøde i weekenden, at man ikke bare ønsker et stop for nye moskeer i Sverige. Sverigedemokraterne ønsker også, at eksisterende moskeer og minareter rives ned. Udmeldingen kommer, mens Tyrkiet fortsat tøver med at give grønt lyst til, at Sverige kan optages i Nato (Arkivfoto). Foto: Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
Sverigedemokraterne ønsker at rive svenske moskeer ned. Udmeldingen kommer, mens Tyrkiet tøver med Nato-ja.

Sveriges vej til Nato-medlemskab har været brolagt med koranafbrændinger og hårde udmeldinger. På Sverigedemokraternes landsmøde i weekenden kom endnu en.

Det indvandringskritiske parti ønsker nu at stoppe opførelsen af nye moskeer.

Samtidig vil partileder Jimmie Åkesson nedrive eksisterende muslimske symboler og monumenter. Det gælder kupler, minareter og hele moskebygninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Meldingen kommer, mens forholdet til Tyrkiet fortsat er anspændt. Trods massivt pres fra de øvrige 30 Nato-lande har Tyrkiets parlament forsat ikke stemt ja til svensk medlemskab.

Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, forsigtigt med direkte at kommentere på meldingen fra Sverigedemokraterne, men siger:

- Jeg vil ikke gå ind i nationale diskussioner, men jeg tror på religionsfrihed. Jeg tror på ytringsfrihed. Det er fundamentale rettigheder, som skal beskyttes i alliancen, siger Jens Stoltenberg.

Nato er bygget på demokratiske værdier, og landene bliver blandt andet vurderet på deres demokrati ved optagelse. Sverige anses dog som et stabilt demokrati er klar til optagelse i Nato. Det ændrer meldingen fra Sverigedemokraterne ikke på.

Omvendt vil den dog næppe gøre processen i Tyrkiet lettere.

Nato-landene har for længst etableret det pres, man håbede er nødvendig for at overbevise Tyrkiet. Det førte til, at Tyrkiets præsident Erdogan i oktober endeligt åbnede for at sende spørgsmålet om optagelse til det tyrkiske parlament.

Forventningen var, at parlamentet derefter hurtigt ville stemme ja, så Sverige i denne uge formelt kunne deltage som Nato-medlem på udenrigsministermødet.

Foran Nato-hovedkvarteret er det dog fortsat kun 31 flag, der hænger slapt ned i Bruxelles kolde novemberregn.

I midten af november udskød det tyrkiske parlaments udenrigsudvalg nemlig sin beslutning om svensk Nato-medlemskab.

- For at alle vores parlamentsmedlemmer kan godkende Sveriges Nato-medlemskab, skal de være fuldstændig overbeviste, sagde formanden for udvalget, Fuat Oktay, dengang efter flere timers debat.

Sverige har nu ventet omkring halvandet år på at komme ind i den vestlige militæralliance.

Det er først, når Sverige er medlem, at landet formelt er omfattet af Natos artikel fem, der giver adgang til hjælp i tilfælde af et angreb.

Samtidig forhindrer det manglende medlemskab, at Sverige kan blive fuldt ud integreret i Natos militærstruktur.

Stoltenberg har flere gange fastslået, at Sverige har opfyldt Tyrkiets krav.

Det var blandt andet en styrket indsats over for terror. Her mener Tyrkiet, at Sverige har været alt for lempelige over for det kurdiske arbejderparti, PKK, der både er på EU og USA's terrorliste.

Derudover har Tyrkiet ønsket, at Sverige ophæver begrænsninger på våbeneksport til Tyrkiet. Begge dele er ifølge Stoltenberg sket. Derfor bør Tyrkiet nu give grønt lys til svensk Nato-medlemskab.

- Sverige har leveret på det, de har lovet. Nu er tiden kommet til, at Tyrkiet afslutter tiltrædelsesprocessen, siger Stoltenberg.

Det ventes også at blive meldingen fra en lang række udenrigsministre på denne uges møde i Bruxelles.

/ritzau/

  • Sverigedemokraternes moske-melding kan forlænge vejen til Nato
    Sverigedemokraternes leder, Jimmie Akesson, fastslog på partiets landsmøde i weekenden, at man ikke bare ønsker et stop for nye moskeer i Sverige. Sverigedemokraterne ønsker også, at eksisterende moskeer og minareter rives ned. Udmeldingen kommer, mens Tyrkiet fortsat tøver med at give grønt lyst til, at Sverige kan optages i Nato (Arkivfoto). Foto: Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt