Strid om forurening af indisk landsby fører til, at syv mennesker omkommer i en brand.
Mindst syv mennesker blev brændt levende i forbindelse med uroligheder i den indiske delstat Orissa, oplyser lokale medier. Sindene var blevet bragt i kog over en miljøstrid.
Hændelsen faldt sted i en landsby i Ganjam-distriktet fredag aften, oplyser nyhedsbureauet Ians.
Indbyggerne demonstrerede mod nogle entreprenørmaskiner, de hævdede forurenede området. Derfor ønskede de en økonomisk kompensation af ejeren.
Striden spidsede til fredag, da hundreder af landsbyboere angreb entreprenørvirksomhedens kontorer.
I den forbindelse satte de ild til en bygning, hvor syv af virksomhedens medarbejdere lå og sov, siger politiet til Ians.
De syv omkom i flammerne, oplyser lokale medier.
/ritzau/dpa