Annonce
Udland

Terrorsigtede søstre anholdes i Norge efter retur fra fangelejr

De to lejre al-Hol og al-Roj i det nordøstlige Syrien bevogtes af kurdere. Mange i lejrene mistænkes for at være tilhængere af Islamisk Stat. (Arkivfoto). Foto: Delil Souleiman/Ritzau Scanpix
Kvinder vidste, at de ville blive anholdt ved ankomst til Norge. De blev hentet på grund af forhold i lejr.

To terrorsigtede søstre og deres tre børn er landet i lufthavnen i Oslo efter at være blevet hjulpet med at rejse hjem fra al-Roj-lejren i Syrien.

Det oplyser det norske politis sikkerhedstjeneste, PST, natten til onsdag, skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Kvinderne er blevet anholdt og sigtet for at have været en del af Islamisk Stat, der klassificeres som en terrororganisation.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De fremstilles med henblik på varetægtsfængsling, da der er frygt for, at der ellers vil ske manipulation af beviser.

- Aktuelt vides det ikke, hvornår det sker, siger PST's kommunikationschef, Trond Hugubakken, ifølge NTB.

Kvindernes advokat, Geir Lippestad, bekræfter over for det norske medie VG, at kvinderne er landet.

De to kvinder var bekendt med, at de ville blive pågrebet ved ankomsten til Norge.

De blev blandt andet hentet hjem på grund af de farlige levevilkår i fangelejren og havde selv bedt om hjælp fra de norske myndigheder.

Det er tidligere blevet beskrevet, at der er hårde forhold i den syriske fangelejr. Der er blandt andet begrænset vand, lægehjælp og skolegang.

I Danmark har spørgsmålet om hjemtagelse af kvinder og børn fra fangelejrene al-Roj og al-Hol været et omdiskuteret politisk emne. Indtil videre har danske myndigheder hentet tre kvinder og 14 børn hjem fra lejrene.

Fem børn og tre kvinder opholder sig fortsat i Syrien.

En af de kvinder blev i sidste uge tilbudt evakuering til Danmark sammen med sine to børn.

Det skyldes, at Højesteret onsdag i sidste uge underkendte Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse om at fratage kvinden hendes danske statsborgerskab.

Ministeriets beslutning var ifølge Højesteret ikke i overensstemmelse med kravet om proportionalitet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan kun fjerne et dansk statsborgerskab, hvis det ikke gør personen statsløs.

Kvinden er født i Danmark og fik ved fødslen både dansk og iransk statsborgerskab i kraft af sin far.

Men hun har ifølge Højesteret "hverken haft bopæl i Iran eller i øvrigt opholdt sig i Iran i længere tid og har heller ikke kontakt til slægtninge i Iran, ligesom hun ikke taler farsi, som er Irans officielle sprog".

/ritzau/

  • De to lejre al-Hol og al-Roj i det nordøstlige Syrien bevogtes af kurdere. Mange i lejrene mistænkes for at være tilhængere af Islamisk Stat. (Arkivfoto). Foto: Delil Souleiman/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

112

128 taget i fartkontroller

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Sport

SLUT: Kæmpe-kø til NFH i første DM-finale

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik