Før EU-topmøde fastslår Thorning, at det er usikkert, om man når en aftale om klima- og energimål for 2030.
Selvom både erhvervslivet og miljøorganisationer højlydt opfordrer EU-landene til at nå til enighed om nye klima- og energimål, så er det langtfra sikkert, at det lykkes.
Forud for at EU-landendes stats- og regeringschefer torsdag eftermiddag samles til topmøde i Bruxelles, betoner statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), at der venter svære forhandlinger om EU's vigtige klima- og energipakke for perioden 2020-2030:
- Det er et meget vigtigt topmøde, vi står over for. Fra dansk side har vi længe arbejdet hårdt for, at EU fastlægger ambitiøse klima- og energimål for 2030.
- Vi har brug for en aftale af hensyn til vores klima, men også, så vores virksomheder tør foretage de nødvendige langsigtede investeringer, siger Helle Thorning-Schmidt i en skriftlig kommentar til Ritzau.
Stats- og regeringscheferne vedtog på topmødet i marts 2014, at de senest i oktober ville træffe beslutning om EU's klima- og energimål for 2030.
EU-Kommissionen har foreslået et CO2-reduktionsmål på 40 procent, et bindende EU-mål for vedvarende energi på 27 procent og et vejledende EU-mål for energieffektivitet på 30 procent.
- Ambitiøse EU-mål vil være med til at mindske vores afhængighed af energi udefra. Det er et behov, som Ukraine-krisen tydeligt har illustreret. Det er ikke en opgave, vi kan udskyde, siger Helle Thorning-Schmidt.
Alligevel ligner EU-topmødet en gyser.
Selvom der er bred opbakning til ønsket om at mindske afhængigheden af importeret energi fra Rusland, der koster EU-landene 140 milliarder euro om året, truer otte-ni central- og østeuropæiske lande med Polen i spidsen med at blokere for energi- og klimapakken.
Polen er stærkt afhængig af de mange tusinde arbejdspladser i landets enorme kulindustri, og her afviser man på forhånd yderligere økonomiske byrder.
- Jeg skal ikke lægge skjul på, at vi står over for meget vanskelige forhandlinger, og at det er usikkert, om vi kan nå til enighed, siger Thorning og fortsætter:
Det er tydeligt, at den økonomiske krise lægger en dæmper på landenes ønsker om at sætte høje mål. Mange lande deler simpelthen ikke Danmarks ønske om, at EU skal gå foran i klimapolitikken.
Hun fastslår, at der venter en "meget vanskelig" diskussion om, hvordan byrderne skal fordeles:
- Der skal både tages hensyn til, at mere velstående lande skal hjælpe mindre velstående lande med at nå målene, og til, at de lande, som går forrest, skal have mulighed for at mindske deres CO2-udslip på de områder, hvor det er smartest og billigst. Det er en svær balance.