Annonce
Udland

Topøkonom fra USA dropper toppost i EU tilbudt af Vestager

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, har stået i hver sin lejr. Han var modstander af at give den amerikanske økonom Fiona Scott Morton en vigtig konkurrencepost i EU-Kommissionen, mens Vestager syntes, hun var den rette. Foto: Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix
Frankrigs præsident har raset over, at Vestager ville ansætte amerikaner. Hun beklager, at økonom trækker sig.

EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, oplyser, at den amerikanske økonom Fiona Scott Morton har besluttet, at hun alligevel ikke ønsker at blive cheføkonom ved EU-Kommissionen.

- Det har jeg accepteret med beklagelse, skriver Vestager onsdag på Twitter.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har i skarpe vendinger kritiseret, at Vestager ville give en amerikaner en nøglepost til at håndhæve de europæiske konkurrenceregler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samme kritik har lydt fra især ledende franske politikere.

Scott Morton ville have været den første person uden for EU, som ville have påtaget sig så høj en post i Kommissionen.

Hun beskrives ifølge mediet Politico som "en af de bedste økonomer i verden".

I et brev sendt til Vestager forklarer økonomen, at hun ikke ønsker jobbet på grund af "den politiske strid, som er opstået på grund af valget af en ikke-europæer".

- Mange tak for at tage mig i betragtning til denne vigtige stilling, skriver Scott Morton i brevet, som den danske konkurrencekommissær har delt på sociale medier.

Økonomen anses som ekstremt kompetent inden for konkurrencesager. Det gælder navnlig i forhold til de store techfirmaer.

Scott Morton er i dag professor på universitetet Yale i USA.

En del af kritikken er, at hun ved flere lejligheder har optrådt som konsulent for de store techfirmaer. Senest for Microsoft ifølge Politico.

Blandt Macrons kommentarer tirsdag var blandt andet, at Scott Morton har arbejdet for "mange selskaber", som kunne skabe interessekonflikter.

Derudover fremhævede han, at hun ikke er europæer.

- Det indebærer, at vi har et meget alvorligt problem med alle de akademiske systemer i Europa, sagde den franske præsident.

Scott Morton skulle have rådgivet Kommissionen om undersøgelser af de store techselskaber.

Det gælder også en række afgørelser, hvor EU har forsøgt at skabe en mere fair konkurrencesituation ved at indskrænke selskabernes magt.

/ritzau/

  • BELGIUM-EU-POLITICS-SUMMIT-RENEW
    Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, har stået i hver sin lejr. Han var modstander af at give den amerikanske økonom Fiona Scott Morton en vigtig konkurrencepost i EU-Kommissionen, mens Vestager syntes, hun var den rette. Foto: Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt