Annonce
Udland

Tre lande står for ni ud af ti registrerede henrettelser

Ifølge Agnès Callamard, som er generalsekretær i Amnesty International, har Iran brugt dødsstraf i forsøget på at bremse den folkelige opstand i landet. (Arkivfoto). Foto: Amirhossein Nazari/Ritzau Scanpix
Amnesty registrerede i 2022 næsten lige så mange henrettelser i Iran som på globalt plan året forinden.

Mindst 883 mennesker blev på globalt plan henrettet i 2022.

Det viser Amnesty Internationals årsrapport om henrettelser og dødsstraffe. Tallene indeholder kun registrerede henrettelser.

Iran, Saudi-Arabien og Egypten står for flest af henrettelserne. 796 af de 883 er sket i de tre lande. Det svarer til 90 procent af alle registrerede henrettelser i 2022.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Senest har Iran brugt dødsstraf som et desperat forsøg på at afslutte den folkelige opstand og frarøve folk deres ret til at protestere, udtaler Agnès Callamard, der er generalsekretær i Amnesty International, i en pressemeddelelse.

Iran topper med 576 henrettelser i 2022, og er dermed det land med klart flest.

Amnesty International registrerede 579 henrettelser i hele verden i 2021. Iran stod ifølge Amnesty for 314 af dem.

Ifølge Malene Haakansson, som er kommunikations- og pressechef for Amnesty International Danmark, vurderer Amnesty, at mindst 200 er blevet henrettet i Iran de første fire måneder i 2023.

Dermed vil antallet af registrerede henrettelser i Iran sandsynligvis stige, når rapporten for 2023 foreligger.

- I forhold til den seneste bølge af dødsdomme kan vi se, at det har forbindelse til den politiske undertrykkelse, siger Malene Haakansson.

- I forbindelse med de seneste demonstrationer, hvor demonstranter er blevet arresteret, er der faldet minimum 14 dødsdomme.

De 883 registrerede henrettelser på globalt plan er ifølge Malene Haakansson kun toppet af isbjerget.

Fælles for landene, der står for størstedelen af henrettelserne, er ifølge Marlene Haakansson, at de ikke har retfærdige retssystemer.

- I Iran og Saudi-Arabien torturerer man folk til at tilstå en forbrydelse, som man ikke har begået. Ofte er tiltalte ikke repræsenteret ved sin egen advokat, og det er ikke altid muligt at klage over afgørelsen, siger hun.

- Det er ikke et retssamfund, så mange af de her mennesker er også uskyldigt dømt.

I Kina er antallet af henrettelser eksempelvis en statshemmelighed. Derfor er det ikke muligt at få tal fra landet. Sådan gælder det for flere lande.

Amnesty mener, at Kina henretter flere end resten af verdens lande tilsammen.

Kasakhstan, Papua Ny Guinea, Sierra Leone og Den Centralafrikanske Republik afskaffede dødsstraf i 2022.

Liberia og Ghana er i gang med at gøre det samme, og i Sri Lanka og Maldiverne oplyser myndighederne, at de ikke vil gennemføre henrettelser.

112 lande har helt afskaffet dødsstraf.

/ritzau/

  • TOPSHOT-IRAN-DEMO-POLITICS
    Ifølge Agnès Callamard, som er generalsekretær i Amnesty International, har Iran brugt dødsstraf i forsøget på at bremse den folkelige opstand i landet. (Arkivfoto). Foto: Amirhossein Nazari/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Falster

Lokal grevinde er død

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

112

Helikopter måtte redde mand til havs