Annonce
Udland

Trump benåder sin tidligere toprådgiver og 72 andre

Donald Trumps tidligere nære rådgiver Steve Bannon er blevet benådet. (Arkivfoto) Foto: Andrew Kelly/Reuters

Præsident Donald Trump benåder 73 personer og nedsætter straffen for 70 andre, oplyser Det Hvide Hus.

Med blot et halvt døgn tilbage i præsidentembedet har Donald Trump benådet 73 personer, der er dømt for kriminalitet.

Yderligere har han nedsat straffen for 70 andre.

Det oplyser Det Hvide Hus i en erklæring onsdag morgen dansk tid.

En af dem, der er blevet benådet, er Trumps tidligere nære rådgiver Steve Bannon. Han er sammen med tre andre tiltalt for at svindle folk, som har doneret penge til en privat opført mur langs USA's grænse til Mexico.

Rådgivere i Det Hvide Hus havde ellers frarådet Trump at benåde Bannon. Men Trump og Bannon har for nylig genoplivet deres forhold, da Trump søgte støtte til hans uprøvede påstande om valgsvindel.

Der er tradition for, at USA's præsident bruger sin ret og benåder og forkorter straffe for borgere i slutningen af sin præsidentperiode.

Bannon er den seneste i rækken af fremtrædende politiske allierede, som Trump har benådet.

Kort inden jul benådede Trump sin tidligere kampagnechef Paul Manafort, tidligere rådgiver Roger Stone, tidligere national sikkerhedsrådgiver Michael Flynn og tidligere rådgiver George Papadopoulos.

De fire personer spillede centrale roller i den Rusland-undersøgelse, der så nærmere på russisk indblanding i præsidentvalget i 2016.

Også rapperen Lil Wayne er onsdag morgen dansk tid blevet benådet af Trump, mens rapperen Kodak Black har fået sin straf nedsat, oplyser Det Hvide Hus. De blev begge retsforfulgt for at have overtrådt USA's våbenlovgivning.

Trump har ligeledes benådet tidligere kongresmedlem Robin Hayes, der blev idømt et års fængsel for at have afgivet en falsk erklæring i en korruptionssag.

Flere medier har spekuleret i, hvorvidt Trump ville benåde sig selv og sin familie. Det gør han ikke, oplyser Trump-administrationen onsdag dansk tid.

Trump har stadig ikke hverken erkendt sit nederlag eller lykønsket Biden med valgsejren. Han har heller ikke inviteret Biden til Det Hvide Hus, som der ellers er tradition for.

Link til erklæring fra Det Hvide Hus
  • Donald Trumps tidligere nære rådgiver Steve Bannon er blevet benådet. (Arkivfoto) Foto: Andrew Kelly/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

112

Helikopter måtte redde mand til havs