Annonce
Udland

Trump haler ind på Clinton på trods af skandalesager

Donald Trump haler ind på sin modstander i kampen om at blive USA's præsident. Foto: Free/Gage Skidmore

En ny meningsmåling fra Reuters/Ipsos viser, at Clintons forspring er næsten halveret på en uge.

En lang række amerikanske eksperter har dømt Donald Trump ude af den amerikanske valgkamp, efter at en række kvinder er stået frem med beskyldninger om, at rigmanden har krænket dem.

Men ifølge en ny meningsmåling fra Reuters/Ipsos viser der sig en anden tendens: Donald Trump haler ind Hillary Clinton.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Demokraternes Hillary Clinton får i målingen opbakning fra 44 procent af de adspurgte, mens Donald Trump får støtte fra 40 procent.

Målingen er foretaget mellem 14. og 20. oktober, og derfor er den altså lavet, efter at beskyldninger om krænkelser mod Donald Trump så dagens lys.

I sidste uge lå Clinton på 44 procent, mens Donald Trump lå på 37 procent.

Støtten til Hillary Clinton er steget siden slutningen af august, hvor de to kandidater lå helt lige.

Forspringet på fire procentpoint ligger på samme niveau, som inden kontroversiel optagelse med Donald Trump kom frem. Her talte republikaneren om at kysse og befamle kvinder.

Siden da har adskillige kvinder beskyldt Trump for diverse seksuelle tilnærmelser. Beskyldningerne omhandler episoder fra starten af 1980'erne og helt indtil 2007.

Trump har benægtet hændelserne og beskrevet anklagerne som "totalt falske".

En anden måling fra Reuters/Ipsos viser dog, at 63 procent af de adspurgte amerikanere, deriblandt 34 procent republikanere, erklærer sig enige i udsagnet "jeg tror, at Donald Trump har begået seksuelle overgreb i fortiden."

Clintons føring skrumper også, når man medtager Libertarianernes kandidat, Gary Johnson, og Det Grønne Partis kandidat, Jill Stein.

Her får Clinton 43 procent, mens 39 støtter Donald Trump. Gary Johnson bliver bakket op af seks procent, mens Jill Stein ligger på sølle to procent.

Valget i USA finder sted 8. november.

  • DONALD_TRUMP_BY_GAGE_SKIDMORE_2
    Donald Trump haler ind på sin modstander i kampen om at blive USA's præsident. Foto: Free/Gage Skidmore
Annonce
Annonce
Annonce
Falster

Lokal grevinde er død

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

112

Helikopter måtte redde mand til havs