Annonce
Udland

Trump: Sørgeligt at se nedbrændt by i Californien

USA's præsident, Donald Trump, betragter de forkullede rester af byen Paradise i det nordlige Californien. Med på lørdagens rundvisning er Paradises borgmester, Jody Jones (nr. to fra højre), Californiens guvernør, Jerry Brown (t.h.), chefen for katastrofeenheden FEMA, Brock Long (nr. to fra venstre), og Californiens kommende guvernør, Gavin Newson. Foto: Saul Loeb/Ritzau Scanpix

Præsidenten oplevede en gade fyldt med smeltede biler, sorte træstumper og fundamenterne af nedbrændte huse.

Det er "sørgeligt at se" den totalt nedbrændte by Paradise i det nordlige Californien.

Det sagde USA's præsident, Donald Trump, der lørdag er på besøg i byen.

Han var kommet for at se det område, der er raseret af skovbrande, og fuldt ud forstå omfanget af ødelæggelserne.

- Vi må arbejde hurtigt. Forhåbentlig bliver dette den sidste af de her, for det var en virkelig, virkelig slem en, sagde præsidenten om branden i det nordlige Californien.

I Paradise er de eneste mennesker på gaderne redningsmandskab, der går omkring i de sodede murbrokker af en by, der tidligere husede 27.000 indbyggere.

- Jeg har fået fortalt, at det ikke er så slemt her som i andre områder. Nogle områder er endnu værre end dette, de er helt forkullede, sagde Trump ifølge nyhedsbureauet AFP.

Præsidenten så blandt andet en gade fyldt med smeltede biler, sorte træstumper og fundamenterne af nedbrændte huse.

For en uge siden skrev Trump på Twitter, at dårlig skovdrift var årsagen til, at brandene i Californien var blevet så voldsomme. Det udsagn har præsidenten fået en del kritik for.

Lørdag gentog han, at han mener, at Californien kan gøre mere ud af at rive det tørre krat væk i skovbundene, så ilden har mindre at tage fat i.

- Er det vores egen skyld? Virkelig?, lød et af de skilte, som demonstranter holdt op langs en af de veje, hvor præsidentens bilkortege passerede lørdag.

Trump landede ved 10-tiden lokal tid ved Beale Air Force base nord for den californiske hovedstad, Sacramento. Her blev han mødt af guvernør Jerry Brown og af Gavin Newsom, som vælgerne tidligere på måneden valgte til Browns afløser på guvernørposten.

Begge er demokrater og er ofte stærkt uenige med Trump. Men lørdag tilbragte de dagen med præsidenten og rejste rundt i Californien for med egne øjne at se de enorme ødelæggelser, brandene har forårsaget.

Den omfattende naturkatastrofe har indtil videre kostet 76 mennesker livet, siden den første brand brød ud den 8. november. Knap 1300 er meldt savnet, oplyser myndighederne natten til søndag dansk tid.

  • Trump visits California wildfire victims
    USA's præsident, Donald Trump, betragter de forkullede rester af byen Paradise i det nordlige Californien. Med på lørdagens rundvisning er Paradises borgmester, Jody Jones (nr. to fra højre), Californiens guvernør, Jerry Brown (t.h.), chefen for katastrofeenheden FEMA, Brock Long (nr. to fra venstre), og Californiens kommende guvernør, Gavin Newson. Foto: Saul Loeb/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt