Annonce
Udland

Turistubåd på vej til Titanic er forsvundet i havet

Stævnen af det ikoniske skibsvrag "Titanic" fotograferet på 3800 meters dybde i Atlanterhavet, hvor skibet sank i 1912. (Arkivfoto). Foto: -/Ritzau Scanpix
Der er mandskab om bord på den ubåd, der er forsvundet, bekræfter ejer. Ubåden bruges til "Titanic"-turister.

En ubåd, der bruges til at sende turister dybt ned under havets overflade for at se vraget af "Titanic", er forsvundet i Atlanterhavet.

En eftersøgning og redningsindsats er i gang.

Det bekræfter det private firma OceanGate Expeditions, som ejer ubåden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vores fulde fokus er på besætningen i ubåden og deres familier, skriver OceanGate Expeditions i en meddelelse ifølge britiske BBC.

Den amerikanske kystvagt oplyser på et pressemøde klokken 22.30 mandag dansk tid, at der er fem mennesker om bord på ubåden. Det indebærer ubådens kaptajn og personer, som omtales som "missionsoperatører".

Admiral John Mauger fortæller desuden, at ubåden er udstyret med en reservetank med ilt. Den kan forsyne ubådens besætning med ilt i op til 96 timer.

- Vi regner med, at der er mellem 70 og 96 timer tilbage på det her tidspunkt, siger admiral John Mauger klokken 22.30 dansk tid.

Læs nyhed hos BBC

Eftersøgningen er især vanskelig, fordi det endnu ikke vides, om ubåden er kommet op til overfladen. Derfor er kystvagten nødt til at benytte sig af en ultralydsradar.

En af dem, der befinder sig i den savnede ubåd, er den 59-årige britiske milliardær og eventyrer Hamish Harding. Det har hans stedsøn bekræftet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Søndag skrev Harding på sin profil på Instagram, at han var "stolt over endelig at kunne meddele", at han skulle med på en af OceanGate Expeditions' missioner til "Titanic".

Det er uvist, hvem der ellers er om bord.

De ture ned til vraget af verdens mest berømte skibsvrag, som OceanGate Expeditions sælger, koster en kvart million dollar. Det svarer til 1,7 millioner kroner.

Det fremgår ifølge BBC af selskabets hjemmeside.

Den type ekspeditioner varer i alt otte dage og inkluderer et dyk ned til "Titanic", der ligger på 3800 meters dybde.

Turen ned til havbunden og op igen tager angiveligt omkring otte timer, skriver BBC.

"Titanic" sank i april 1912, da det stødte på et isbjerg under sin jomfrurejse.

Dengang var det verdens største passagerskib.

Af de 2200 passagerer og besætningsmedlemmer, der var om bord, døde over 1500.

Vraget ligger nu på 3800 meters dybde i Atlanterhavet, omkring 690 kilometer sydsydøst for Newfoundland i Canada.

Vraget blev lokaliseret på havets bund i 1985.

Flere videnskabelige ekspeditioner har været ved "Titanic" siden da.

Inden for de seneste år er det også blevet muligt for turister at blive sænket ned i en særligt bygget ubåd og se vraget.

/ritzau/

  • Stævnen af det ikoniske skibsvrag "Titanic" fotograferet på 3800 meters dybde i Atlanterhavet, hvor skibet sank i 1912. (Arkivfoto). Foto: -/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt