Annonce
Udland

Tyfonen Hagibis har krævet sit første dødsoffer i Japan

Forud for tyfonen Hagibis' ankomst har en tornado forårsaget store ødelæggelser i byen Ichihara. Foto: Kyodo/Reuters

Tyfonen Hagibis ventes at gå i land i Japan lørdag aften, og der advares om mudderskred og rekordmeget nedbør.

En voldsom tyfon ved navn Hagibis nærmer sig Japan, hvor den ventes at ramme den østlige eller centrale del af landet lørdag aften lokal tid.

Men allerede lørdag morgen meldes der om en person dræbt i en tornado i byen Ichihara øst for Tokyo forud for tyfonens ankomst. Desuden er tage blæst af adskillige huse i byen.

- En 49-årig mand blev fundet i en væltet minivan. Han blev bragt på hospitalet, hvor han blev erklæret død, siger talsmand for brandvæsenet i Ichihara Hiroki Yashiro til nyhedsbureauet AFP.

Hagibis ventes at gå i land lørdag aften, og vejrmyndigheder har advaret om mudderskred, oversvømmelser, "glubske" vinde og rekordmeget nedbør.

Ifølge tv-stationen NHK har stormen allerede forårsaget aflysninger af flere end 1600 flyafgange, mens også mange tog holder stille.

Det rapporterer nyhedsbureauet dpa.

Lørdag morgen klokken ni lokal tid befandt Hagibis sig omkring 260 kilometer vestsydvest for øen Hachijo. Den bevæger nordpå med 20 kilometer i timen og med vindstød på op til 216 kilometer i timen. Det oplyser Japans Meteorologiske Institut.

Hagibis er den kraftigste tyfon til at ramme Japan siden 1958, hvor tyfonen Ida dræbte flere end 1200 mennesker i den østlige og centrale del af landet.

NHK rapporterer ifølge nyhedsbureauet Reuters, at hundredtusinder af husstande i Japan er blevet bedt om at evakuere på grund af frygt for de oversvømmelser, Hagibis kan føre med sig.

Det gælder blandt andet for området omkring hovedstaden Tokyo.

Tyfonen har allerede spændt ben for flere sportsarrangementer i Japan i weekenden.

Således er to rugby-VM-kampe, der var planlagt til lørdag, blevet aflyst på grund af Hagibis, oplyser arrangørerne.

Samtidig har tyfonen fået konsekvenser for weekendens japanske Formel 1-grandprix på Suzuka-banen. Her er lørdagens kvalifikation således blevet rykket til søndag, oplyser Formel 1 på sin hjemmeside.

Hagibis betyder "hastighed" på det filippinske sprog tagalog.

  • Destroyed houses, cars and power poles, which according to local media were believed to be caused by a tornado, are seen as Typhoon Hagibis approaches the Tokyo area in Ichihara
    Forud for tyfonen Hagibis' ankomst har en tornado forårsaget store ødelæggelser i byen Ichihara. Foto: Kyodo/Reuters
Annonce
Udland

Hamas accepterer FN-resolution om våbenhvile i Gaza

Annonce
Annonce
Nordfalster

"Fællesskabsmakker" blev gennempryglet i fængslet

112

Fløjet til Rigshospitalet efter knivstik: Nu er hun fængslet i opsigtsvækkende sag

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

112

Afsløret ved færgen: Bæltetaske førte til opsigtsvækkende fund

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

Lolland

Frygter store konsekvenser: - Det er nogle helt uhyrlige besparelser

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Lolland-Falster

"Jeg bliver gal over at se, hvor få penge der afsættes"

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud

Nykøbing

Nu kan du få leveret joints hjemme hos dig selv

Sport

Styrker målmandsteam med ung keeper fra GOG

Lolland

Kommer med opfordring til konge-besøg på Lolland: - Det er kæmpestort

Annonce
Annonce
Gedser

Frustreret over manglende svar: Vi er klar til at gå langt

Lokal nyt

Sænker lokale elpriser igen: Så meget er de faldet siden energikrisen

Politik

Regeringen vil booste iværksætteri med lempet skat og mere kapital

112

Udsat for vold i tog af kvinde fra Falster

Erhverv

Det koster at åbne nyt: Millionunderskud i første regnskab

Guldborgsund

Byrådsmedlem skifter til nystiftet liste: - Vi er til for borgerne

Sport

Lokal skytte på vej til Para-OL i Paris