Annonce
Udland

Tyrkiet beskyldes for at undergrave fem års kamp mod IS

Frankrigs premierminister, Edouard Philippe, sagde i parlamentet tirsdag, at Tyrkiets intervention i Syrien er ødelæggende for "vores kollektive sikkerhed". Foto: Christophe Archambault/Ritzau Scanpix

Frankrig og Storbritannien siger, at Tyrkiets politik er ødelæggende for "vores fælles sikkerhed".

Frankrig og Storbritannien beskylder tirsdag Tyrkiet og USA for at underminere fem års kamp mod Islamisk Stat (IS).

De to lande udtrykker dyb bekymring over risikoen for, at krigere fra IS vil flygte fra fængsler i Syrien.

Med henvisning til Tyrkiets offensiv i Syrien siger den franske premierminister, Édouard Philippe, at der nu er skabt "tvivl om den fem år lange kamp" mod IS.

- Interventionen er ødelæggende for vores kollektive sikkerhed, da den uundgåeligt fører til en gendannelse af IS i det nordlige Syrien. Og formentligt også i det nordlige Irak, siger Philippe.

Storbritanniens udenrigsminister, Dominic Raab, anslår den samme tone i sin kritik af Tyrkiets militære operation. Han kalder Tyrkiets offensiv "hensynsløs" og "undergravende".

Tyrkiets ageren har skabt vrede i USA og blandt de Nato-allierede. Det skyldes ikke mindst frygten for, at medlemmer af IS rejser til Europa.

Europæere udgør omkring en femtedel af de cirka 10.000 krigere fra IS, som holdes indespærret af kurdiske militsfolk.

Desuden sidder der i forskellige lejre tusindvis af kvinder og børn, som er knyttet til IS.

Ruslands særlige udsending til Syrien siger tirsdag, at der er 12.000 medlemmer af IS indsat i fængsler i det nordøstlige Syrien.

I Washington siger en embedsmand, at amerikanerne ikke har nogen efterretninger om, at medlemmer af IS skulle være flygtet "i noget større omfang".

Men han tilføjer, at mellem 50 og 150 kvinder og børn, som er tilknyttet den ekstremistiske gruppe, er flygtet under kaotiske omstændigheder efter tyrkernes angreb.

- Vi ved ikke, hvor de er henne nu, siger embedsmanden.

Ifølge andre regeringskilder i USA vil vicepræsident Mike Pence inden for 24 timer flyve til Tyrkiet. Han skal mødes med tyrkiske ledere i Ankara.

  • FRANCE-POLITICS-ASSEMBLY-QUESTIONS
    Frankrigs premierminister, Edouard Philippe, sagde i parlamentet tirsdag, at Tyrkiets intervention i Syrien er ødelæggende for "vores kollektive sikkerhed". Foto: Christophe Archambault/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt