Den mystiske sag om Nord Stream-eksplosionerne har det seneste døgn taget en drejning, der bringer den lille danske ø Christiansø nordøst for Bornholm i søgelyset.
Det står klart efter nye oplysninger fra tysk politi og tyske medier.
Den tyske anklagemyndighed bekræfter onsdag således, at en båd, der mistænkes for at havet været involveret i Nord Stream-eksplosionerne, er blevet ransaget. Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Dermed understøtter anklagemyndigheden en historie fra de tyske medier ARD og Zeit. Historien blev bragt tirsdag.
Her lød det, at en båd - nærmere bestemt en yacht - blev benyttet i forbindelse med sabotagen. Den tyske anklagemyndighed siger onsdag, at båden blev ransaget fra den 18. til den 20. januar i år.
Begrundelsen for ransagningen lyder:
- Mistanke om, at den pågældende båd kunne være blevet brugt til at transportere sprængstof, der eksploderede den 26. september 2022 ved Nord Stream 1 og Nord Stream 2-gasledningerne i Østersøen.
I dansk kontekst er det seneste døgns oplysninger også interessante.
Ifølge ARD og Zeit lagde den mistænkte yacht i september således til ved den lille danske ø Christiansø nær Bornholm.
Berlingske har talt med øens administrator, Søren Thiim Andersen, der bekræfter at være blevet kontaktet af politiet.
Han blev bedt om at efterlyse båden, hvilket skete på Facebook.
- Administrationen har fået en henvendelse fra politiet, der spørger, om nogen har billeder af skibe i havnen 16 - 18. September 2022, lød det ifølge Søren Thiim Andersen i Facebook-opslaget, skriver Berlingske.
Efterforskere prøver fortsat at få bekræftet identiteten på de mistænkte. Det er også fortsat uklart, hvad motivet skal have været.
ARD og Die Zeit skrev tirsdag, at fem mænd og en kvinde var i båden. Båden skal være lejet af et polsk firma, der er ejet af ukrainere.
Den menes at være sejlet fra den tyske by Rostock den 6. september.
Københavns Politi, som undersøger sagen, har onsdag ingen kommentarer.
Den amerikanske avis The New York Times skrev tirsdag, at amerikanske efterretninger indikerer, at en proukrainsk gruppe stod bag sabotagen.
Den ukrainske regering har afvist på nogen måder at være involveret. Det bliver heller ikke indikeret i The New York Times' historie.
/ritzau/
-
Nord Stream-gasledningerne blev udsat for formodet sabotage den 26. september sidste år. (Arkivfoto). Foto: Handout/Ritzau Scanpix
