Annonce
Udland

Tyskland vil tilbyde ældre og sårbare et booster-stik

Fra næste måned vil ældre personer og folk, der tilhører en sårbar gruppe, få tilbudt endnu et stik med en coronavaccine. Foto: Frank Rumpenhorst/Ritzau Scanpix

Tyske sundhedsmyndigheder oplever en mindsket eller hastigt aftagende immunreaktion hos nogle vaccinerede.

Tyskland vil fra september tilbyde endnu et stik med en coronavaccine - et såkaldt booster-stik - til folk, der er færdigvaccinerede.

Det gælder ældre og personer, der er i en risikogruppe.

Det oplyser det tyske sundhedsministerium mandag.

Det skyldes bekymring for, at effektiviteten af de doser, som folk har fået, vil aftage.

Ministeriet henviser til "en reduceret eller hastigt aftagende immunreaktion" blandt de mest udsatte grupper.

Booster-stikket vil bestå af enten vaccinen fra Moderna eller fra Pfizer/BioNTech.

Den vil også blive tilbudt folk, der har fået to stik med vaccinen fra AstraZeneca eller et enkelt stik med Johnson & Johnsons vaccine, oplyser ministeriet.

Det sker "i den forebyggende sundhedsplejes interesse".

Meldingen kommer, efter at sundhedsminister Jens Spahn mandag mødtes med sundhedsministrene fra Tysklands 16 delstater.

På mødet enedes de også om at tilbyde vaccinationer til alle børn i alderen 12 til 17 år. Det skriver nyhedsbureauet Reuters. Omkring hver tiende barn i denne aldersgruppe er allerede fuldt vaccineret.

Lidt over 52 procent af den tyske befolkning er fuldt vaccineret. Omkring 62 procent har fået mindst ét stik.

Søndag skrev The Telegraph, at Storbritannien ligeledes vil tilbyde færdigvaccinerede personer i Storbritannien endnu et stik med en vaccine mod covid-19.

Tilbuddet vil omfatte 32 millioner mennesker, skrev den britiske avis.

Kampagnen med et såkaldt booster-stik ventes at blive indledt 6. september og afsluttes efter planen i begyndelsen i af december.

Alle over 50 år samt personer, der er særlig sårbare over for virusinfektionen, vil blive tilbudt et stik, oplyste kilder til The Telegraph.

Oplysningen er endnu ikke bekræftet af de britiske sundhedsmyndigheder.

Vaccineeksperter ventes at tage en beslutning inden for de kommende uger, siger en talskvinde for Storbritanniens sundhedsministerium mandag.

I Danmark er det endnu ikke besluttet, om der skal tilbydes et tredje stik til hele eller dele af befolkningen.

Fredag oplyste Sundhedsstyrelsen dog, at det kan blive nødvendigt at overveje et tredje stik - i første omgang primært til ældre og sårbare grupper.

  • Coronavirus - Vaccination campaign with buses in Mainz
    Fra næste måned vil ældre personer og folk, der tilhører en sårbar gruppe, få tilbudt endnu et stik med en coronavaccine. Foto: Frank Rumpenhorst/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt