Annonce
Udland

Ukrainekrigen sender våbenproducent på førende tysk aktieindeks

Militære lastbiler fra Rheinmetall ses her i Ljubljana i december 2022. (Arkivfoto). Foto: Jure Makovec/Ritzau Scanpix
Europæiske lande opjusterer i stor stil deres militærbudgetter. Tysk våbenproducent står gerne til rådighed.

Den store tyske våbenproducent Rheinmetall bliver mandag inkluderet på DAX-indekset for de 40 førende tyske aktier.

Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Det er blandt andet krigen i Ukraine, som har ført til en stor stigning i selskabets værdi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rheinmetalls markedsværdi er aktuelt omkring 78 milliarder danske kroner.

Aktieprisen på selskabet er ifølge dpa mere end fordoblet siden Ruslands invasion af Ukraine.

Selskabet producerer blandt andet kanonen på de Leopard 2-kampvogne, som er ved at blive leveret til Ukraine.

Rheinmetall laver også kanonen på Panzerhaubitze 2000, som er en langdistancehaubits, der anvendes af den ukrainske hær.

Også i 2023 ventes selskabet at vokse hurtigt.

Europæiske lande er i stor stil i gang med at øge deres militærbudgetter som modsvar på invasionen af Ukraine.

- Vi vil gerne bidrage med vores produkter i forbindelse med de øgede militærbudgetter, sagde administrerende direktør Armin Papperger torsdag.

Tysklands forhold til våbenproduktion og krig er stærkt præget af det nazistiske styres forbrydelser under Anden Verdenskrig.

- Men selv om Europas største økonomi foretrækker at sætte fokus på bilproducenterne og maskinindustrien, er Tyskland ikke nogen lille fisk i havet, hvad angår våbenproduktion, skriver nyhedsbureauet AFP.

Tyskland var ifølge det svenske fredsforskningsinstitut Sipri verdens femtestørste våbeneksportør fra 2018 til 2022.

Dermed lå landet lige bag Kina. Tyskland står for fire procent af det globale marked.

For tiden forsøger Rheinmetall at øge kapaciteten og ansætte flere medarbejdere.

Trods Tysklands tilbageholdende tilgang til krig og brug af militærmagt har landet under forbundskansler Olaf Scholz meddelt, at store investeringer er på vej. Det skyldes krigen i Ukraine og anses for at være et brud med tidligere tiders politik.

Det er dialysespecialisten Fresenius Medical Care, som må afgive sin plads på DAX-indekset for de 40 førende tyske aktier.

/ritzau/

  • SLOVENIA-GERMANY-UKRAINE-RUSSIA-CONFLICT-WAR
    Militære lastbiler fra Rheinmetall ses her i Ljubljana i december 2022. (Arkivfoto). Foto: Jure Makovec/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

112

128 taget i fartkontroller

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

112

Ung kvinde sigtet efter livsfarlig beslutning

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

Annonce
Annonce
112

Dramatik ved højlys dag: Fægtede med knive og hoppede ud ad vindue

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Sport

Er Esbjergs skadede stjerner klar til finalebraget mod NFH? Her er trænerens svar

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning