Annonce
Udland

Ukraines præsident kræver korruptionslov inden nyvalg

Ukraines nye præsident, Volodimir Zelenskij, tager selfies sammen med sine tilhængere kort inden, at han blev taget i ed til præsidentembedet mandag. Foto: Sergei Supinsky/Ritzau Scanpix

I sin indsættelsestale opløser Zelenskij parlamentet og sætter fokus på konflikten i det østlige Ukraine.

Komiker og tv-stjerne Volodimir Zelenskij vil gøre op med korruptionen i landet, understregede han, da han mandag blev taget i ed som Ukraines præsident.

Det skete ved en ceremoni i parlamentet i den ukrainske hovedstad, Kijev.

Som noget af det første har den nyindsatte præsident opløst parlamentet og varslet nyvalg.

- Der er gode grunde til at holde nyvalg til parlamentet, siger Zelenskij ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.

Han har ikke umiddelbart sat en dato for valget. Men han opfordrer landets politikere til at bruge de to måneder frem til valget til at vedtage en lov, der vil fratage dem immunitet for retsforfølgelse, og en anden lov mod korruption.

- I får to måneder til det. Gør det, og så fortjener I medaljer, siger den nye præsident.

Med et valg håber Zelenskij at få ændret sammensætningen af parlamentet, hvor hans forgænger, Petro Porosjenko, har mange støtter.

I sin tale siger Zelenskij desuden, at hans højeste prioritet nu er at få en våbenhvile på plads i det østlige Ukraine, der gennem flere år har været præget af væbnet konflikt med russiskstøttede oprørere.

- Vores første opgave er en våbenhvile i Donbass, siger han med henvisning til landets østlige region.

Den nye præsident tilføjer, at en dialog med Rusland først kan indledes, når Ukraine har fået såvel besat territorium som krigsfanger tilbage.

Ifølge ukrainske medier var ingen russiske repræsentanter inviteret til ceremonien mandag, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

På vej til parlamentet droppede Zelenskij traditionen med at køre i en bilkortege og gik i stedet til parlamentet. Turen gik gennem en park fuld af mennesker.

Omgivet af bodyguards gav den 41-årige politiker high-five til nogle af tilskuerne og stoppede for at tage selfies sammen med andre, inden han ankom til parlamentet og blev taget i ed.

Zelenskij er en populær komiker i Ukraine og den hidtil yngste præsident, landet har haft siden sovjettiden. Hans politiske erfaring begrænser sig til at have spillet præsident i en tv-serie.

I valgkampen blandede han politik med underholdning og humor. Et af hans valgslogans lød "Ingen løfter, ingen undskyldninger".

Alligevel vandt han en jordskredssejr mod Porosjenko ved præsidentvalget for en måned siden.

Valget af ham blev af iagttagere tolket som tegn på en udbredt politikerlede blandt Ukraines vælgere.

  • UKRAINE-POLITICS
    Ukraines nye præsident, Volodimir Zelenskij, tager selfies sammen med sine tilhængere kort inden, at han blev taget i ed til præsidentembedet mandag. Foto: Sergei Supinsky/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt