Annonce
Udland

Ungarn forbyder import af honning og vin fra Ukraine

Honning er ét af flere produkter, som de kommende måneder ikke må importeres fra Ukraine til Ungarn. (Arkivfoto). Foto: Amr Alfiky/Reuters
Ukrainske producenter har fået lettere adgang til det europæiske marked, og det har udløst vrede i Ungarn.

Ungarns regering har onsdag besluttet at udvide listen over produkter, som ikke må importeres fra Ukraine til det ungarske marked.

Det drejer sig om honning, vin, brød, sukker, kød og forskellige grøntsager.

Det fremgår af et dekret udsendt af den ungarske regering. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I forvejen havde Ungarn indført et midlertidigt forbud mod import af blandt andet korn produceret i Ukraine.

Det samme har Polen, Slovakiet og senest Bulgarien gjort.

Efter Ruslands invasion af Ukraine sidste år lempede EU reglerne for import af varer fra Ukraine til det europæiske marked.

Blandt andet er den sædvanlige told på ukrainske varer fjernet. Og der er ikke - som tidligere - et loft over, hvor store mængder af de ukrainske produkter, der må indføres til EU.

Ændringerne skal lette situationen for Ukraine, der på grund af krigen og risikoen for russiske angreb ikke kan eksportere sine varer med skib via Sortehavet i samme omfang som tidligere.

Den midlertidige ordning har dog udløst utilfredshed blandt landmænd i flere af Ukraines nabolande. Herunder Ungarn.

Landmændene i nabolandene er utilfredse med, at det er blevet sværere at komme af med deres produkter. Og at prisen på produkterne falder på grund af importen af ukrainske varer.

Ifølge landmændene og Ungarns regering har ukrainsk landbrug fået en konkurrencemæssige fordel.

Det midlertidige forbud mod ukrainsk honning, vin og de øvrige fødevarer gælder fra onsdag til 30. juni.

Det gælder dog ikke varer i transit - altså produkter, som transporteres via Ungarn til et tredjeland.

Ukraine eksporterede inden krigen primært sine landbrugsvarer med skib over Sortehavet. Risikoen for russiske angreb satte dog en brat stopper for denne eksportrute.

En aftale mellem Rusland og Ukraine har siden sikret, at Ukraine kan eksportere blandt andet hvede og solsikkeolie fra tre udvalgte havne ved Sortehavet.

/ritzau/

  • A queen bee, marked red, is seen inside a beehive at the Hatta Honey Bee Discovery Center in Hatta, an exclave of the Emirate of Dubai
    Honning er ét af flere produkter, som de kommende måneder ikke må importeres fra Ukraine til Ungarn. (Arkivfoto). Foto: Amr Alfiky/Reuters
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt